nꜳnøyten, adj. gnieragtig, som samler og benytter endog de udueligste Ting. Tell.
nꜳpe, v. a. naae, faae fat paa, indhente. Sdm. Jf. næpe.
nꜳr, conj. 1) naar, paa hvilken Tid; 2) medens, i det Tilfælde at; 3) hvis, dersom. Ordet lyder ofte som nꜳ (især foran Konsonanter); ellers hedder det ogsaa nær (Rbg.) og ner, med lukt e (Hall. Vald.), især i den første Betydning. G. N. nær; Sv. när.
nꜳr, 1) ind; s. innar. 2) nord; s. nor. 3) nogle; s. nokon.
Nꜳre, m. Laarkrig, Svange; f. Ex. paa Heste. Shl. Mest i Fleertal (Nꜳranne). G. N. nári.
Nꜳresle, f. et Slags Hudsygdom, som har nogen Lighed med Meslinger. B. Stift i Formen Nꜳretla og Nꜳreltle; ellers Nꜳresle (Tell.), Narill (Ørk.). — Hertil Nꜳreslegras, n. Planten Linnæa borealis, anvendt som Middel imod denne Sygdom. I Ørk. Narillgras.
nꜳskjen, s. følg.
nꜳsleg, adj. bleg, usel, som seer ilde ud. Sdm. Ellers nꜳeleg, nꜳaleg (Nhl.), nꜳskjen (Ørk.).
Nꜳt, s. Not. Nꜳv, s. Nov.
Nꜳvꜳ, s. Neve. Nꜳvꜳr, s. Navar.
ne, en Endelse, som føies til enkelte Partikler og Pronomener (ligesom Isl. na), uden at gjøre nogen Forandring i Betydningen. Saaledes: so-ne (saaledes), sia-ne, endꜳ-ne, hæra-ne, dæra-ne, dette-ne, desse-ne. I Nordre Berg. tildeels med dobbelt n og et i foran; saaledes: dittin-ne, dissinne, soleisinne. Andre Steder tildeels forkortet til blot n; altsaa dettin, dettan, dessan, hæran, dæran. (I Indr. hæn, dæn). Hertil hører maaskee ogsaa det n, som slutter Endelsen lein, f. Ex. solein, allelein, mangelein (i Hall. og Vald.). Jf. Leid.
ne, forkortet for: denne (ligesom „na“ for denna). Ndm. Romsd. „Baa ne ꜳ na“: baade denne her og den der.
ne (hende), s. henne. ne (ned), s. ned.
Ne (Knæ), s. Kne.
Near, aftagende Maane. Tell. „Mꜳnen ær i Near“: det lider til Nymaane. Dansk Næ (Næde); Sv. nedan. (Jf. Isl. nið).
Nebb, m. Næb. Jf. Nibba.
Nebbesild, f. Horngjedde (Esox Belone).
ned, adv. 1) ned; 2) nede, f. Ex. ned mæ: nede ved. Hedder egentlig nid med aab. i (Sdm.); ellers ni (Sogn, Sæt.), men mest almindelig: ne, og tildeels: ner (med lukt e). G. N. niðr. — De afledede Former: nere (for nedre) og nest (for nedst) udtales allesteds med lukt e (ee). Jf. G. N. neðra, neðstr og neðan. — ned atte: ned igjen. (Nogle St. neatt, nat’e, ogsaa nat’atte). ned ette: nedad, nedover. (Ellers: ni ette, ne’tte). ne fyre: ned for, nede ved. — ne’ millom: ned imellem. Hertil Talemaaden: Han fær ni myllꜳ, ɔ: han lider Uret, bliver tilsidesat. (Nordre Berg.). ne mæ: nedad langs med; ogsaa nede ved. — ne um: ned forbi et vist Punkt. See ellers ned-i, nedunde, nedyve.
neda, adv. neden, nedenfra. Hedder i Sdm. nida (aab. i), og tillige: nada; ellers mest alm. nea, og nogle Steder i Sammensætning: nean. (G. N. neðan). Tildeels som præpos. med Dativ; f. Ex. Dei kom nida Gar’a: de kom neden fra Gaarden. (Sdm.). Ellers oftest sammensat. neda-ette: opad, nedenfra. nedafyre: nedenfor. (Ellers neaføre, neanfy). nea-i, og nea-pꜳ: nedenfor. — neda-til: 1) nedentil, i den nedre Deel; 2) fra neden, nedenfra. (Hedder ellers: nea-te, nean-te).
nedalege, adv. nederlig, langt nede. Dæ ligg so neale: det ligger saa langt nede.
nedbroten (aab. o), adj. nedbrudt.
Nedbur (aab. u), m. Regn, Snee, eller alt hvad som falder ned af Luften. Meget udbredt Ord. Nogle Steder ogs. Nebæra, f. og Ꜳvabur, i samme Betydning. Af Talemaaden „bera ned“.
ned-bøygd, adj. nedbøiet.
ned-dotten, adj. nedfalden.
ned-drepen (aab. e), adj. dræbt, ødelagt; om en heel Hob; f. Ex. af Kvæg.
Nedfall, n. Nedfald, Forfald. Hus’a æ te Nefalls: Husene ere næsten faldefærdige.
Nedfallsot, f. faldende Syge, Slag. Jf. Fang. Isl. niðrfallssott.
ned-faren, adj. nedfalden; s. fara.
ned-fløygd, adj. spildt, nedkastet.
Nedgꜳnga, f. Nedgang.
ned-gjengjen, adj. nedgaaen. Hedder oftere nedgꜳdd.
ned-graven, adj. begraven, jordet.
ned-havd, adj. nedbragt, nedtagen.
ned-i, præp. ned eller nede i. I Sogn hedder det: nit-i (el. nidti); nogle St. ner-i (ee); ellers ofte sammentrukket til: ni; f. Ex. ni Sjøen: ned i Søen.
ned-kasta, adj. nedkastet; overdækket.
ned-komen (aab. o), adj. nedkommen.
