med Fingrene. klypa ein i Armen, i Øyra o. s. v. Formen klypa og klype er almindelig i de sydlige Egne til Sogn og Guldbr.; i de nordlige Egne hedder det klipe (Helg. og fl.), og klipre (Sdm. og fl.). G. N. klýpa. — Ogsaa v. n. blive trang, trække sig sammen, knibe.
Klypa, f. 1) en Klemme, Knibe. Hertil Eldklypa (Ildtang). 2) Haanden eller Fingrene, forsaavidt noget indsluttes i samme. Han tok full’ Klypo. 3) en Haandfuld eller lidt mindre, nemlig saa meget som man kan holde imellem Fingrene. Alm. i de sydlige Egne; ellers: Klipe (Helg. og fl.), Klipr og Klipre (Sdm.).
klypen, adj. smal, indkneben; f. Ex. om en Baad. Hard.
Klyping, f. Kniben med Fingrene.
Klysa, f. 1) en Klak, en Klump af noget blødt eller fugtigt. Meget udbredt Ord. Jf. Klekse, klesse, klistra. — 2) Meduse (Sødyr som ligner en geleeagtig Klump). Tr. Stift. Hedder ogsaa Klyssa (Indr.) og Kobbeklyse; ellers Mannæta, Gople, Sykalv.
Klyssa, f. Meduse, Gople, s. forrige.
Klyv (aab. y), f. (Fl. Klyvja, r), Kløv, Byrde for en Hest; sædvanlig deelt i to lige store Dele, saa at en Deel lægges paa hver Side af Hestens Ryg. (Beslægtet med Klove og klyva). Nordenfjelds tildeels: Klyv, n. (altsaa Fleertal ligedan). G. N. klyf, f. — „Ei Klyv Mjølk“, er i Hall. et vist Maal af Mælk, som skal udgjøre 80 Potter (to Ankere, hvert paa 40 Potter).
klyva (yy), v. a. (klyv’; klauv; klove aab. o), kløve, spalte, splitte itu. Ikke alm. — Infinitiv hedder klyva (i Shl.), klyve (Helg. og Tr. Stift) og kluve (Gbr. Tell.); egentlig kljuva. (G. N. kljúfa). Heraf: Klauv, Klove, kloven, Kluft, kløyva. (Det sidste bruges paa de Steder, hvor klyva mangler). Paa nogle Steder bruges ogsaa klyva, v. n. (med samme Former) i Betydningen: klavre (= kliva). Shl. Ørk.
Klyvbar (aab. y), m. en Kløvsadel. Valders (udtales ofte Klubbar). Isl. klifberi. Jf. Ljofot.
Klyver (Klyv’r, aab. y), m. Kløver.
Klyvfisk (aab. y), m. Klipfisk, Torsk som flækkes saaledes at begge Halvdele hænge sammen i Ryggen. Nordre Berg. Sdm. (hvor Torsken sædvanlig kun tilvirkes til Klipfisk). I Nordlandene hedder det Kleppfisk). (jf. kleppa).
klyvja, v. a. (a—a), lægge Kløv eller Byrde paa en Hest. Ogsaa: ordne eller sammenlægge en Kløv.
Klyvmeis, f. Vidiekurv til en Kløvsadel. Ogsaa Klyvkorg, f.
Klyvreie (for -reide), m. Kløvsadel med Tilbehør. Voss, Gbr. og fl. — Jf. Klyvbar, Ljofot, Trygje.
klæde (klæa, klæ), v. a. (e—de), klæde, paaklæde; ogsaa: beklæde, dække, f. Ex. med en Paneling. — klædd, part. klædt.
Klæde (Klæ), n. 1) Fleertal: Klæder. — 2) i Eental: Klæde, et Slags Tøi.
Klædebunad, m. Klædedragt; ogs. Klædning. Mest alm. Klæbuna og Klæbona klædelaus, adj. som mangler Klæder. Heraf Klædeløysa (Klæløyse), f.
Klædeplagg, n. Klædningsstykke.
Klædeskifte, n. og Klædebyte, n. Omskiftning af Klæder.
Klædeslit (aab. i), n. Slid paa Klæder.
Klædnad, m. 1) en Klædning; 2) Klædedragt. Udtales mest alm. „Klænna“. G. N. klæðnaðr.
Klæm, m. Klem, Eftertryk.
klæma, v. a. (e—de), klemme, trykke paa. Hedder ogsaa klæmme (klemma). klæm’ atte Dyr’a: slaae Døren til. klæme pꜳ: drive paa, skynde, haste. klæme seg: forklemme sig, f. Ex. paa Fingrene. Gbr. og fl. (Jf. klembra).
Klæma, f. 1) Klemme, Presse. 2) figurl. Knibe, Betryk.
Klæming, f. Beklemmelse, Trykning.
klæmra, s. klembra.
klær (kløer, kradser), s. klꜳ.
kløkjest, v. n. (e—te), blive klog, dannes, samle Erfaring. Sdm. (Af klok).
kløkk, adj. blød, spæd; svag. Helg. (om Græs og Væxter). I Søndre Berg. klekk’e: veg, svag (om Mennesker).
kløkka, v. n. stikke, smerte pludselig (om Hold eller Sting i Kroppen). Helg. (Jf. klekke).
kløkkja, v. a. (e—te), røre, bevæge Ens Sind; røre indtil Taarer. Sogn, Vald. (G. N. klökkva, klynke),
kløkkjast, v. n. røres, blive bevæget i Sindet, være nær ved at græde. Sogn. (Isl. klökkna). Jf. rennast, myklast.
kløkkjen, adj. følsom, let at røre. Vald. hvor det ogsaa hedder kløkksam.
kløkt (aab. ø), adj. dybt bevæget, rørt indtil Taarer. Sogn.
kløna, v. a. (e—te), kradse med Kløer, slaae Kløerne i. (Nordre Berg. Sdm. Ørk.). Jf. klora. — kløne ’ti: gribe, tage fat paa.
kløre, v. n. arbeide seent og klodset. Sdm.
Kløv, s. Klyv.
