Publicum skal “like” — Publicum som liker Alt! Drives Uforskammetheden for vidt, og Folkets Fölelse lader en Protest udgaae, t. Ex. hvor den Side af den offentlige Retsbevidsthed, hvorom den almindelige Fölelse for Orden er meest tilböielig til at ville at der skal fredes, er krænket, hvad bryder Pressen sig derom. Ak! Pressen staaer der jo med sit Publicum; den veed, hvor meget og hvor længe den kan tyrannisere. — See her Forskjellen mellem Publicum og Folket.” Det var kun den Deel af Pressen, der skrev for “Publicum” (og dette var hidtil i det Mindste Störsteparten af vor Avispresse), der greb enhver Leilighed, og især gjorde Leiligheder, til at synge Lov og Priis over det suspensive Veto. Men först “im Jahre des Heils 1848"” har Norge (“det ny Norge”) faaet en Avispresse, i hvilken vi erkjende at der er Kjöd af vort Kjöd og Blod af vort Blod (undtagen for saa vidt dens Pan-Scandinavisme angaaer, med Hensyn hvortil det i det Mindste er min urokkelige Mening, at den er et godt Stykke af en Næseperle, der som saadan hverken fortjener Nordmandens Agtelse eller hans Hengivenhed, men muligen hans Overbærenhed[1]), og for saa vidt altsaa Correspondenten med det ovenfor urgerede Udtryk vil have omfattet tillige den norske Avispresse, da bliver dette Udtryk mangelfuldt; thi Chstiania-Posten har endnu ikke udtalt sig. Obiter talt, vil det nok ikke vare længe, inden dette skeer, da Christiania-Posten upaatviveligen vil tage Kjöbenhavnspostens Christiania-Correspondance til Indtægt, og da dette Blad som det egner og anstaaer er den uafhængige og alsidige Presse med Begjerlighed griber enhver Anledning til at blyse vore Forholde og tillige til at give “Morgenbladet”
sine Nakkeslag. — Jeg skal, hvad Sagen selv angaaer, med
- ↑ Grundene for denne Mening er jeg bleven skyldig; men dette er ikke mn Skyld. See min Brochüre: “Prof. Munch’s Lærdom garderet af Morgenbladet tillige med Uddrag af Oberst Tidemand’s Afhandling om en tydsk Forbundsmarine”, hvilken Brochüre udkom i sidst afvigte Augusti Maaned.
