Tænkningen stöder paa det norske suspensive Veto, da vil dette ikke sige andet end at man stöder paa norsk Politik, en Politik, om hvilken det blot er vist, at den gjelder i Norge, men om hvilken det ingenlunde i Forveien er absolut afgiort, at den er god. Man har her i Landet betragtet Tingen som en fait accompli og for Resten ladet Fem være lige. Der maa skjelnes mellem För og Nu. Naar det derfor hedder, at Professor Schweigaard er den eneste Mand, da maa dette betydeligen rettes, til at han er den förste Mand, der har dadlet det suspensive Veto i en offentlig Forsamling. Igjennem Pressen er denne Dadlen vel ikke hyppigen bleven udtalt; men den er bleven udtalt, navnligen i den af mig i Aaret 1845 udgivne “En Bog uden Titel”, hvor det nemlig hedder: “Under en Forfatning med en saa afgjort despotiserende Tendents, som den norske har, hvor det vigtigste Element i Forfatnings virksomheden med et blendende Skin af Sandhedskjerlighed er bleven henlagt til Grundeiendom, og hvor de övrige opstillede Betingelser for Stemmerettigheden for en Deel (nemlig for Embedsdassens Vedkommende) under de actuelle Institutioner alene igjennem Tilsnigelser synes at kunne opstilles, hilket i Forbindelse med den ved Suspensiv-Vetoet forstyrrede Ligevægt i Forfatningen næsten nödvendigviis turde fremlede tyranniske, altsaa ufuldkomne, Forholdsregler fra Samfundets Side i dets Virksomhed som en Totalitet, der maa Sætningen: “jo galere jo bedre”, om ellers nogensinde, vel netop gjælde. Almin delig Stemmeret maa være Lösenet for” etc. Jeg maa tilstaae, at dette kun er en Enkelts Stemme, der som saadan er uden al Vægt. Men jeg maa, om jeg end skulde staae Fare (— Faren er dog vel ikke saa stor —) for at synes ubeskeden, paa den anden Side bringe i Erindring en af disse Sandheder, som bemeldte Bog frembar noget for tidligen, uden at de derfor ophörte at være Sandheder. Det hedder i Forordene til denne Bog om den norske Avispresse: “Avispressen behandler ikke hos os Publicummet, som om den ikke turde byde det andet, end hvad det vil höre. Tvertimod. Den byder det kun hvad den vil at
