Trolovelsen samt givet Faderen Ret til at gifte sin Datter med en anden; senere havde da Halver ægtet Pigens Søster. Dette fremstillede Peder Grubbe, som om Provsten havde skilt Halver fra den ene Søster og siden tilladt ham at ægte den anden; men da en Trolovelse uden Prest ingen lovlig Trolovelse var og Hr. Peder fremlagte et Brev med 3 Lagrettesmænds Segl for Rigtigheden af sin Fremstilling, maatte han selvfølgelig frikjendes.
3. Om Fredrik Linlands Datters Trolovelse er før talt (S. XXXII). Den Sag fremstillede Peder Grubbe, som om Provsten havde ladet sin Datterdatter trolove til tvende Mandspersoner, og da ingen Prester i hans Provsti turde vie hende til den sidste hendes Trolovede, var Hr. Peder veldelig inddraget udi et andet Provsti og fremmed Kirke og der selv viet sin Datterdatter til den sidste hendes Trolovede“. Denne sidste Del af Klagen omtales ikke engang i Dommen, saa det maa enten være rent opdigtet eller vrangt fremstillet; men for den første Del af Klagen kunde Hr. Peder ikke helt frigjøre sig: han havde for sin Handlemaade kun havt sin Biskops Raad, ikke lovligt Forhør og Kapitlets Dom, og da efter Ægteskabslovgivningen private Skilsmissebreve „skulde intet agtes“, kunde Dommerne ikke andet end erklære, at „Hr. Peder deri har gjort Uret og bør derfor stande os mangen) til Rette“. Men det erkjendtes kun at være en Formfeil, og paa Hr. Peders Ansøgning fik han 5 Dage senere fuld Tilgivelse „af vor synderlige Gunst og Naade“[1].
4. Om Slagsmaalet med Thorkel Hage (S. XXXI) fortalte Peder Grubbe, at Lensmanden døde af det Saar. Hr. Peder havde givet ham, og at denne ingen Bøder gav til Kongen, men da senere den dødes Søn var falden i en Horsag, havde Hr. Peder taget Brev af ham, saa Horsagen og Faderens Død gik op i op og Kongen hverken fik Sekt for Horsagen eller Bøder for Drabet; desuden beskyldte han Hr. Peder for „mange andre Slagsmaal med Fogder og Bønder der i Lenet“. Nu havde imidlertid ogsaa her Hr. Peder sine Papirer i Orden: han frem-
- ↑ N. Rigsreg. IV, 60.
