og Ret til at indgaa nyt Ægteskab, hvilket ogsaa var bevilget, hvorhos Kapitlet indstillede, at Bent Haarikstad skulde „alvorligen afstraffes af sin verdslige Øvrighed“. Alheid havde derpaa agtet en Morten, Juni hun levede ærlig med“, og efter hans Død forespurgt hos Provsten, om der kunde være noget iveien for, at hun ægtede en 3die Mand, Saamund Handeland[1]. Provsten havde ved Brev af 19de Aug. 1600 givet Tilladelse hertil, „da han ingen Aarsag vidste, som deres Ægteskab kunde forhindre“. Imidlertid havde ogsaa Bent Haarikstad i 1598 faaet Biskopens Tilladelse til at gifte sig igjen med Befaling til Provsten at tillade ham dette. Denne havde da „paa sit Embeds Vegne og efter den Befaling, han synderlig derom af Bispen havde“, givet Bent den ansøgte Tilladelse (20de April 1599), og Presten i Lyngdal havde da viet ham. Peder Grubbe fremstillede det nu, som om Provsten paa egen Haand havde givet Bent Lov til at forlade sin første Hustru og derpaa Lov til at uegte en anden, hvorved han „der udi Lenet havde givet Almuen Aarsag til et slemt, utugtigt og forargeligt Levnet“. Da Provsten imidlertid fremlagde Beviser paa at have handlet efter Biskopens skriftlige Befaling, maatte han naturligvis frikjendes; den tilføiede Indskrænkning: „dog skal han sig herefter uudholde, oftere at udgive slige Skilsmissebreve udi Ægteskabssager, uden det skede efter den Skik og Ordning, som tilforn om Ægteskabssager er udganget“, rammer kun Bevisførelsen, idet det sees, at Hr. Peder istedenfor at paaberaabe sig Kapitlets Dom kun havde henvist til „Biskopens Dom og Sigelse“.
2. Bonden Halvor Helle havde trolovet sig med Pigen Astrid Søvrensdatter, men uden at nogen Prest var tilstede; da Trolovelsen var skeet i Pigens Ungdom og hun siden stedse ankede over, at den var skeet mod hendes Vilje, stevnedes Sagen for Kapitlet; her havde imidlertid ingen af Parterne mødt, og Provsten havde derfor „efter sin Biskops Kjendelse og Tilladelse“ tilraadet dem at forlige sig og opløse
- ↑ Ligeledes fra Aasogn. „Somund Handeland“ forekommer i Skattemandtal fra 1594 og 1601 blandt Ødegaardsmænd. Navnet er i Herredagsprotokollen læst Sønwed Hardeland.
