Hopp til innhold

Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/39

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Koch, til hans Eftermand; og det var muligvis Hr. Peder, som overbragte denne Ansøgning til Kansleren i Bergen[1]. Her var nemlig en usædvanlig stor Forsamling tilstede; Rigets Biskoper havde siddet sammen her siden 22de April for at udarbeide den nye Ordinans, og de overvar tillige Herredagen for sammen med Adelen og Lagmændene at gjennemgaa Udkastet til den oversatte Landslov. Til Herredagen havde Kong Christian IV med den danske Kansler, Christian Friis til Borreby, den norske Statholder Jørgen Friis til Krastrup og den norske Kansler Anders Green til Sundsby. (Peder Grubbes Svoger) indfundet sig, og Kongen sad selv med disse Herrer i Retten de første 8 Dage (9de til 17de Juli); allerede Dagen før Retterthinget begyndte, var Klagerne over Peder Grubbes Embedsvirksomhed afgjorte i Kongens Raad; hans fiskale Foranstaltninger godkjendtes og haandhævedes, men han fik Tilhold at holde sine Fogder og Lensmænd til deres Pligt[2]. Kongen havde saaledes ikke paa nogen Maade taget Parti, da Peder Grubbes Anklager mod hans Modstandere i Lister, og først blandt disse mod „Hr. Peder. Claussøn i Undal“, kom for (9de Juli). Vi skal i det følgende gjengive denne Sags Akter, dog saa at vi først fremstille det faktiske Grundlag, derpaa Peder Grubbes Anker og Afgjørelsen.

1. For Stavanger Kapitel havde (22de Sept. 1596) en Kvinde fra Lyngdal, Alheid Erlandsdatter[3], med Attest fra Provsten Hr. Peder klaget over sin Mand Bent Haariksstad[4], som for 6 Aar siden havde forskudt hende uden Lov og Dom og siden levet i et ondt Levnet; hun forlangte Skilsmisse fra ham

  1. Ansøgningen findes nu i Rigsarkivet blandt de fra Geheimearchivet afgivne Sager. Om Oluf Koch se Dr. Rørdams Artikel i Kirkeh. Saml., 3die Række, I 551—626.
  2. N. Rigsreg. IV 49 ff.
  3. I Herredagsprotokollen, hvor Navne hyppigt er mindre nøiagtigt skrevne, kaldes hun Adelutz Ellingsdatter.
  4. Haarikstad er i Aasogn (Lyngdal). „Bentt Horigstad“ nævnes i Skattemandtal af 1594 og 1601 (Ejer af en halv Gaard). Gaardsnavnet skrives i Kapitelsbogen Haringstad, i Herredagsprotokollen tillige Harigsta.