lagde skriftlig Kvittering fra Fogden Mats Nilssøn for at have betalt sine „8 Ørtuger og 13 Mark“, desuden Thingsvidner (deriblandt fra den afdøde Lensmands Arving), aflagte for Lagmanden og flere Thingsmænd, om at Thorkel Hage „blev af det Knivsting vel lægt, levede en Tidlang herefter, byggede sig en Skude og gjorde selv Arbeide derved og klagede aldrig nogen Tid paa Hr. Peder for den Skade“. Han mente ogsaa, at „ingen skulde fremkomme enten af Fogderne eller Bønderne, som skulde have at beskylde ham for noget Slagsmaal“. Da Peder Grubbe heller ikke fremlagde noget Bevis for sin Beskyldning, blev Hr. Peder fuldstændig frikjendt; om Horsagen er der ikke Tale i Dommen.
5. Peder Grubbe beskyldte ham dernæst for, at han „altid med sin oprøriske Gjerning og Bøndernes Medholdelse har opsat sig med dem mod Kongens Fogder og gjort Almuen afspendig mod hans Ombudsmand, som han det og nu i Peder Grubbes Tid ikke har forsømmet“; men da han intet Bevis fremlagde, og Hr. Peder afviste Beskyldningen med, at „sligt var ham af onde Folk hadskelig paaført hos Peder Grubbe“, frikjendtes han fuldstændig med Tillæg, at „Peder Grubbe har derudinden gjort Uret, at han ham for sligt beskyldt haver“.
6. Det var almindeligt, at Kapitlet (maaske ogsaa Provsterne) for mindre kirkelige Forseelser dømte de skyldige til Bøder til Stavangers Hospital, og Peder Grubbe fremlagde „adskillige Brede og Kvittanser paa sligt Sagefald, som Bispen, Hr. Peder og andre havde udgivet“, og rettede et sidste Angreb paa ham herfor; men ogsaa dette blev afvist af Kongen og Retten med den Bemærkning, at „hvad Hr. Peder Claussøns Forseelse udi saa Maade kunde findes, da have vi den Sag naadigst anseet og efterladt, dog han sig herefter skal undholde vore Undersaatter med sligt at besvære“[1].
Dommerne havde under Sagens Gang faaet de stærkeste Beviser for, at Peder Grubbes Anklager var uefterrettelige og fremkaldte af personlige Grunde; de samme Motiver fremlyste ogsaa af hans Klager mod Lister-Bønderne, som samme Dag
- ↑ Herredagsdomme for 1604, 9de Juli.
