Et Exempel herpaa findes anført i Lindequist ´s Beretning: „ Nedre Skogsmyr, tilhørende Klas Eika i Bø, er ikke af daarligste Slags Hvidmosemyr og er ganske liden, men den fortjener at bemærkes, fordi den er bleven afgrøftet og vendt med Spade, hvorefter en Mængde Tros og Braate er bleven brændt ovenpaa, hvilket har havt til Følge, at selvsaaet Gjedesko (Epilobium angustifolium) er fremkommet i ikke ringe Mængde. Dette stadfæster den Forfaring, som man har gjort i Sverige, at Gjedeskoen trives paa afgrøftede og brændte Hvidmosemyrer. „
„ For at overvinde Vanskelighederne ved Saaningen, siger Indebetou, har jeg forsøgt at skjære Gjederamsen af og sammenbinde den i Kjerver og siden overfare Marken med Toppen af disse Kjerver; der løsner da Frø nok, som bliver tilbage i Jorden. Dette maa ikke gjøres i Blæst, men helst naar Marken er fugtig af Regn eller Dug. Min Erfaring om dette Slags Foder er endnu for liden til at jeg kan dømme rigtig sikkert derom, men mig tykkes, at der er Grund til at være opmærksom paa en Væxt, som synes at trives selv paa skrinn Myrjord, og til at lægge sig efter at dyrke den, da Buskapen saa gjerne fortærer dette Foder.“
Af det Foregaaende vil det i det Hele taget være indlysende at Hovedøiemedet med Myrdyrkningen i vort Land maa være Foderavl. Efter at Jorden er tillagt, bør den derfor faa ligge til Græs saa længe som den vil bære god Eng; men i Almindelighed kan man ikke regne paa dette længer end i 3 til 4 Aar. Naar Græsset ikke længer giver god Avl, høstpløies Græsvolden, og følgende Vaar saaes der Havre. Efter Havren lægges Jorden, som et kaldes, i Brak, det vil sige, til Træde eller Hvileland, og gjødsles dygtig, helst med Blandingsgjødsel (Compostgjødsel), hvorpaa den tilsaaes med Rug eller næste Vaar med Havre. I Rugen eller Havren saaes Græsfrø til Gjenlægning, ligesom ved den første Rug eller Havresæd.
Væxtfølgen bliver saaledes i Almindelighed: 1, Nyjordshavre, 2, Brak, 3, Rug eller Vaarsæd, 4, 5, 6 og 7, eller endnu i længre Tid, Græs.
