Hopp til innhold

Side:Om Myrdyrkning.djvu/89

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses
63
Saaning og Sædskifte.

men der er intet andet Raad, end at blive ved paa denne Maade, med at brønde og saa Havre igjen, indtil man kommer dybere ned, og træffer bedre Jord. Er Myren meget Mager, skjæres Havren grøn, for at efterlade saameget mere Kraft i Jorden til Græsvæxten.

Hensigten med denne Brugsmaade er naturligviis ikke nogen anden, end at ødelægge den øverste Jordflo, som ikke duer noget, og imidlertid skaffe sig noget Vederlag for Arbeidsomkostningen. Paa bedre Jord maa man aldrig fare saaledes frem; thi at brænde flere Gange paa samme Sted er ikke tilraadeligt naar Tørvjorden er god.

Der gives en norsk Væxt, som hidtil ikke har været dyrket, men som fortjente at prøves paa kleen Myrjord, hvor de almindelige Fodervæxter ikke kunne trives og slaa til, det er det saakaldte „Melkegræs“ eller „Gjeitsko“[1] (Epilobium angustifolium), som Kvæget æder med megen Begjærlighed, og som voxer vildt paa brændt Jord, enten den er fast eller bestaar af Myrjord. Gjeiteramsen voxer meget frodigt og breder fine vidtløftige Rødder langt ud omkring i den løse Mark, som uden Tvivl bliver bunden og forbedret herved; og dette gjør den paa Steder og Myrlænde, hvor Jorden ikke har Kraft nok til at drive Timotheien saaledes op, at Slaatten lønner sig, ja selv paa Steder, hvor dette Græs tyndes og aldeles dør ud. Mælkegræsset pleier alt ved Midtsommer at være voxet saa vel til, at man kan slaa det, og det bør ikke heller staa længer, thi Frøhusene indeholde en Mængde fiin Duun, der ligner Bomuld, og denne kan maaske endog være skadelig blandt Foderet. Frøsamling og Saaning af denne Fordervæxt turde vel møde Modstand og Vanskeligheder, og det fortjener derfor at anføres, at den ikke sjelden er saa villig, at den kommer frem af sig selv efter Braatebrænding.

  1. Denne Væxt har mange Navne i forskjellige Egne af Landet. Almindeligst er: Gjeiskor eller Gjeisko (formodentlig Gjeitsko), dernæst Mjølkje (Mjøltegras); ellers hedder den Griple (Nordland), Randbu (Trondhjems Stift), Eldmjølkje, Eldmerkje, Føyk eller Gjeiteføyk (af Frøet); paa flere Steder ogsaa Gjeiterams.