Myrer kan det undertiden være Grund til at saa Mosebundt, Engbundt eller Sølvtop (Aira Cæspitosa).
Ved saadanne Blandinger maa det stedse være en Hovedsag, at alle de Arter, hvoraf Blandingen bestaar, bliver modne til at slaaes paa samme Tid.
Efter hvad der ovenfor er anført, gives der saaledes Udveie til at bruge Myrmarken og Tørvjorden næsten ved alle Aarets Tider, og dette er meget vigtigt for Myrdyrkeren; thi hans Fremgang og Lykke kommer for en stor Deel an paa Veiret, og det er derfor ikke saa godt for ham at vide, til hvilken Tid han kan faa sine Marker færdige til at saaes til.
Det er Noget, som gjælder om enhver Jordbruger, at han maa lære at rette sig efter Omstændighederne, men det gjælder iendnu høiere Grad for Myrdyrkeren. Ofte kommer der Hindringer iveien, som man ikke har forudseet for Udførelsen af vel overlagte Arbeider og godt udtænkte Arbeidsplaner; disse maa da gjøres om og forandres efter Omstændighederne, og da er det af megen Vigtighed at vide Raad eller Udvei til at udføre saadanne Forandringer uden Skade. En af de vanskeligste Opgaver for en Myrdyrker er at kunne bruge den Mark med Vinding, som er saa skrinn, at der ikke vil voxe Græs paa den efter den første Oprydning. Det er vistnok bedst at lade være at dyrke saadan Jord, hvis man har nogen som er bedre, men det hænder meget ofte ved de allerfleste Nybrødt og Rydninger, at Marken er ulige, saaledes at en Deel af den kan være vel skikket til at dyrkes, medens en anden Deel kan være skrinn og daarlig. Overgangen fra god til maadelig eller ringe Jordbund er ofte saadan, at man vanskelig kan skjelne derimellem, og desforuden skyder der sig Vige af bedre Mark ind i den klenere, eller der stikker Odder af denne sifste frem i den, som er bedre skikket; ved Opdyrkningen kan man ikke rette sig efter saadanne Naturspil. Ikke heller er det gavnligt at lade Skoven voxe altfor tæt ind paa den opdyrkede Mark, og allermindst paa Sydsiden af den; af denne Grund kan man ofte være hindret i at bruge al den Mark til Skovopvæxt, som er mindre skikket til at dyrkes, og derfor maa man finde paa at bruge de Duge og Reiter, som ikke due til Græsvæxt, til noget Andet. Man kan, indtil der kan udfindes noget bedre, pløie den op med ARd (Al) og lægge Jorden i grisne eller glisne men dybe Furer paa samme Maade, som før er omtalt ved Tæleharving på Græsmyr. Siden brænder man Ryggen af Plovstrimlerne, hvorpaa der kan saaes Havre. Afhøstningen heraf bliver vel ikke saa særdeles god,
