saaledes at hver „Dug“ overalt bliver lige bred, nemlig 24 Alen, samt at Marken ved den sidste Pløining, dannes eller lægges i 6 Alen brede Teige, saaat der bliver 4 Teige paa hver Dug eller Reit.
Saadanne Inddelinger maa man altsaa indrette saavel efter Myrens Vidde, som i Forhold til dens øvrige Lag og Tilstand. Inddelingen i Duge eller Reiter bør almindelig opsættes indtil det øvrige Arbeide paa Marken er gjort. Undtagelser herfra bør dog finde Sted, naar Marken er meget vandsyg; thi da kan det være nødvendigt at grave alle Veiter, førend man begynder det egentlige Markarbeide. Kostningen forøges imidlertid ved dette, fordi man da maa gjøre Veiterne større, end de ellers behøver; thi saavel Bredden som Dybden formindskes, deels fordi Jorden synker sammen, men især fordi Jordskorpen tages bort. De Dugveiter, som optages, før Flaahakningen, maa derfor være mindst 2 Alen brede og 6 Kvarteer dybe; naar man er færdig med Brønding og Pløining, ville de da hverken være dybere eller bredere, end de skulle være. Alle disse Rudegrøfter og Dugveiter bør være dybere mod Enden, saaledes at Vandet let kan rinde ud af dem i de større Afløbsrender.
Fig. 24 viser Myren i fuld stand og inddeelt til et syvaarigt Omløb. Da Myren tænkes omgivet af Bakker, er der Landveiter rundt omkring den, for at optage og lede bort Overvandet. Inddelingen skjønnes af hvad der er sagt ovenfor og af Forklaringen ved Tallene og Bogstaverne. For at kunne vende og komme frem med Heste og Redskaber, maa der deles af en Teig eller en Forpløining som er 7 Alen bred; naar al den øvrige Ager og Mark er færdig, bliver denne ogsaa arbeidet op og tilsaaet. Nærmest Landet kunne Dugsveiterne støde lige op til Landveiterne og forenes med dem, eller ogsaa kunne de ende 7 Alen fra Landveiterne, hvorved Forpløiningen bliver sammenhængende, og herved sparer sparer man altsaa Broer, som ellers maa lægges over alle Dugveiter. Hvis Myren ikke er dyb, og man træffer paa fast Undergrund i en Dybde af 3 til 4 Fod, kan man strax lukke Dugveiterne. Er den blød maa dette først skee, naar Myren er sunket saa meget sammen, og bleven saa fast, at Huulsveiterne sikkert kunne holde sig (se foran side 19). Hvis Myren ved denne Tid ikke skulde være saa tør, som det er ønskeligt, kan man
