Træde eller Brak paa Myrjord kræver meget mindre Arbeide end paa stivere Jordarter; thi paa Grund af Myrjordens løse Tilstand eller Egenskab vilde det blive skadeligt at pløie og harve den oftere.
Jordartede eller mineralske Gjødningsmidler. — Træde kan vistnok erstattes ved Rodfrugter, men Trædningen er her bedre, fordi man under den kan gjøre Myrjorden fastere og stivere ved at føre paa den fastere Jordarter, f. Ex. Leer, der har ligget oplagt i Hauge og er bleven smuldret af Frosten, eller sandblandet Leer, thi raa Leerjord alene blander sig ikke vel med Myrjorden. Brændt eller røstet Leer gjør udmærket Virkning. Det samme er Tilfældet med Mergel, hvor denne findes, samt med Skjelsand, Skjelgruus eller Skjeldkalk, som er almindelig i alle Kystegne og paa mange Steder, samt Aske og almindelig Kalk. Myrjordens Frugtbarhed forøges ogsaa betydeligt om man kjører Riis og Braate paa den, saa at Marken dækkes deraf og svider det af i Trædeaaret. Denne Fremgangsmaade kan vist bruges paa de fleste Steder med ringe Udgift; Mange raade ogsaa til at svide Havrestubben af; men det giver kun en ringe Mængde Aske, og man maa aldrig nøie sig med svag Gjødning, thi om der end voxer Rug efter den, saa bliver ikke den Græsvæxt, som følger derpaa, saa god som den skal være.
De her nævnte Gjødningsmidler, Kalk, Mergel, Leer, Aske, o. a. desl. ere altid de bedste paa nybrudt Myr; thi ved disse bliver Jorden fastere og Suurvæden eller Jordsyrerne bindes ved dem og gjøres mindre skadelige.
Kvælstofholdige, amoniakholdige eller dyriske Gjødningsmidler. — Siden kan det være Tid at bruge Fiske-Tad eller "Fiske-Guano“ (Fiske-Hævd), Møg, peruansk Guano og i det Hele saakaldet dyrisk Gjødsel. En af de bedste af disse sidste er Beenmeel, og det kan naturligviis i større eller mindre Mængde skaffes overalt i Landet, naar man blot med Omhyggelighed samler Benene sammen.
Efter Lindequist slaaes, stampes eller males Benene til dette Øiemed
