i Stykker af en Bønnes Størrelse og blandes med dobbelt saa meget tør Myrjord eller anden Jord. Hele Blandingen gjør man fugtig med Land (Lanne eller Aale), Gjødselvand eller Vand og lægger den i en Haug, som trykkes eller trakkes sammen, og dækkes med et Jordlag af 6 Tommers Tykkelse. Efter kort Tid skal der opstaa stærk Gjæring eller Brand i Haugen, og efter et Par Ugers Forløb ere Benene for største Delen morknede, da kastes Haugen om og bruges til Gjødsel. Efter Indebetou skal Beenmelet først lægges i Blanding med Gjødsel for at opløses. Hvis der mangler andre Gjødsningsmidler, gaar det ogsaa an paa Stedet at gjøre Blandingshauge (Komposter) af Gjødsel og Myrjord. Den sidste tager man da af samme Ager eller nærmeste Grøft. Nogle bruge ogsaa ublandet Kreaturgjødsel, men den virker ikke nok paa Myrjord, især om der er Syrer i Marken. Det er vel ogsaa temmelig sjelden, at man har Raad til at ødsle saaledes med Gjødselen, som man almindelig har langt mere Brug for paa anden Mark. Saavel Fiske-Tad eller Fiske-Hævd (Fiske-Guano) som peruansk Guano vil udentvivl ogsaa vise gode Virkninger, men senere.
„Man har alt i lang Tid vidst, at sure, tørvagtife eller myrartede Jordslag kunne dyrkes, ved at sætte passende Mængder af Kalk, Mergel Træaske, Tørvkul o. a. desl. til dem, men det er først i den sidste Tid, at man har anstillet saadanne Forsøg og Sammenligninger, hvoraf man har kunnet uddrage bestemte Slutninger, angaaende den forskjellige indbyrdes Værdi af disse Blandingsmidler eller Gjørdningsarter. I Aarene 1851-52 har nemlig den berømte Chemiker, Professor A. Stöckhardt ved Forst- og Landbrugsakademiet i Tharand i Kongeriget Sachsen, efter det preussiske Finants-Departements Opfordring, med Nøiagtighed udført en Række af saadanne Forsøg. Men selv af disse er det, ligesom af alle lignende Prøver, meget vanskeligt at uddrage bestemte, almeengjældende Forskrifter, hvorefter man i ethvert Tilfælde kan rette sig, fordi Tørven paa de forskjellige Steder har meget ulige Egenskaber. Asken af den Tørv som Stöckhardt brugte til sine Forsøg, indeholdt saaledes i Forhold til anden Tørv kun en ringe Mængde af de mineralske eller steenartede Dele, der ere plantenærende eller give Næring til Væxterne. Denne Tørv blev blandet i forskjellige Forhold med ulædsket Kalk — kaustisk Kalk -, Muurkalk — kulsuur Kalk -, Birkeaske, Kogsalt, Rapskagemeel, paruansk Guano, Tørvkul og Tørvaske.
