Menneskene har tilbragt uendelig lang Tid med at lære at yde andre de Hensyn, som de selv krævede, — Grundbetingelsen for at leve fredeligt sammen. De har gaat i en streng Skole førend de lærte tarvelig Lovlydighed. Konger udrustedes med guddommelig Myndighed, eller stammende fra Guder, eller selv værende Guder, og Love, givne af vedkommende Folks Gud umiddelbart eller middelbart finder vi over hele Verden; det viser, at det overalt har været følt nødvendigt at udruste Herskeren og Loven med al tænkelig Autoritet.
Man troede længe, at Folkene var Kongernes Ejendom, og havde disse ikke saa grænseløst misbrugt sin Magt, saa havde man ogsaa i Europa troet det endnu længer. Men de lærte selv Folkene at skille mellem Lov og Konge og at skjønne, at Folkets Vel var højere end Kongen, og krævede, at Folket selv overtog Lovgivningsmagten. Englands Frigjørelse er den fyldigste og vigtigste. Da Kongen idelig bragte Folk og Penger til blodige Krige og utøjlet Liv, tiltvang de øverste Klasser af Folket sig Bevilgningsret, og da de først havde faat saa meget, begyndte de at handle med Kongen; for hver ny Bevilgning maatte han afstaa en Myndighed, og saaledes handlede de ham snau.
Strax et Par Folk var blevet politisk fri, begyndte Oplysningens Førere at granske de Grunde, hvorpaa Styrelsen hvilte. Hvad de fandt, bar de største Aander udover al civiliseret Verden, og første Gang disse Sætninger sloges fast i Lov, det var da Amerikanerne ikke længer vilde taale Englands Tyranni, men udgav den store Frihedserklæring af 4de Juli 1776.
