Side:Om Folkesuveræniteten.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


I den findes blandt Andet:

«Følgende Sandheder holder vi for uimodsigelige og selvindlysende:

at alle Mennesker er skabt lige; —
at de af Skaberen har faat uafhændelige Rettigheder; —
at iblandt disse Rettigheder maa først og fremst sættes Livet, Friheden og at søge Lykken; —
at Menneskene forat ny de disse Rettigheder har givet sig et Styre, hvis Myndighed kommer fra deres Samtykke som styres; —
at alle de Ganger, som Formen for Styret gjør Skade paa de Behov, hvorfor det er blét til, har ogsaa Folket Ret til at ændre Formen eller til at afskaffe den og give sig enny; —
at de herved gaar ud fra, hvad som høver dem«.

Vi Nordmænd maa lægge Mærke til disse Sætninger! De blev nævnte da ogsaa vi i 1814 udgav en Uafhængighedserklæring.

Naar vi i vore Dager vil bevise et Folks Husbondsret, tar vi Sagen simplere. Vi paaberaaber os ikke Rettigheder, som vi skulde eller burde have havt, — vi gaar ud fra, hvad vi ser for vore Øjne. Har et Folk naaet saa langt, at dets Vilje har ordnet Loven og Styret, har givet Magten og kontrollerer Magten, bevilger Skatterne og bruger dem som det vil, da siger vi, at dette Folk er suverænt. Et saadant Folk kjender ingen Prærogativer, Forrettigheder, uden det heles Vel, for hvilket alt andet maa vige, det andet tjene, ogsaa Kongen.

Ellers taler vi fremdeles om et frit Folks »Rettigheder«; men vi mener andre end de mente i forrige Aarhundrede. Vi tænker derved paa?