Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Hundrede hænder gaar rapt paa rov
ind i en hellig og rotløs skov,
som sænker de hvide grene
nedover torvets stene.

Der bruser et rasende vinterdrev
i fattigkvarterets stræder,
hvor rimede ruder med meget stræv
er pyntet for julens glæder.
Og dybt i den usleste kjælderhals
fins fristende leger og frugt tilfals.
Sæber og lys og glitter
op imod sneen titter.

Den fattige kvinde faar sjalet fyldt
af nysneens myge strømme —
men bagenom bæver, af fryd forgyldt
et hjerte i jubeldrømme.
Hun bærer en bugnende julekurv
for husbond og unger og kat og spurv —
men først maa hun nedom bulen
og hente sin mand til julen.