Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Han tømmer den festlige julesnaps,
just som de slukker i sjappen.
Saa stiger han sindig, paa sne og slaps
opover kjældertrappen.
Hun venter ham, taus, i sit tynde sjal —
saa stirrer de begge mod fjerde sal,
og skimter bag vinduets plade
smaa unger med næserne flade. — —

Men fjernt i det straalende strøgs trafik
ser du en pige danse!
I mødes paa gaden med smil og med nik,
men har ikke tid til at stanse!
Du ser hendes kraftige, blonde krøll
saa fygende flygtig sat ind med sølv,
og snefnug paa pande og læber,
de tiner i ungdoms feber — — —

Hun sætter sig ind hos en vældig gran
dybt i den lune slæde.
Saa risler det til i den brunes man,
og hun glider hen i sin glæde!