Hopp til innhold

Side:Olaf Bull - Nye digte.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
HVID JUL
(Kjøbenhavn 1912)

Byen blir endelig nu mod kveld
stille og mægtigt begravet
under det synkende, hvide væld
som et Atlantis i havet.
Taarne og tage og mørke trær
taber sit omrids i stormens veir.
Men dybt under snefaldsskyen
brænder der lygter i byen!

Og lygterne rødmer i sneens sæk,
den evige sne, som seiler
henover aasyn, hvis blege træk
spænding og længsler speiler!