Denne siden er korrekturlest
Og bronzebroer bærer over,
og hopper mod den anden strand,
hvor svøbt i drøm og aften sover
et haveland!
* * *
Var det en feil, jeg ikke tvilte
at denne have fluks var min?
Var det en frækhed, at jeg smilte
og straks gik ind?
Men husk, at havens drømmeplæner
steg stille fra min egen aa,
som fordum randt i rendestener,
men nu er blaa!
II.
Saa sank der ned en bister blaaning
om østens øde, fjern og nær,
mens jeg steg glad paa vestens skraaning
mod høiden dér!
Og henført mod en ildgul himmel,
som smelder fyr i hver en kvist,
staar trærnes rad og suser svimmel
mod rødens rist.
