Denne siden er korrekturlest
Saa synker denne verdensrøde
tilbage ned i dybets skjær
og efterglemte, sorte, sprøde
staar høiens trær.
Da var det, som om nogen ynked
de svidde stammers sorg og tog
af dulgte himles vand og dynked
den brændte skog!
Som svære stænk fra vaade fjerner
en stjernediger nat der faldt
og slog sig ned i kramme stjerner
ud over alt — — —.
Da fyldes jeg af rolig glæde
og aander ud af hjertens lyst;
det er, som natten salig sneede
saa stort og tyst.
Og nu blir skogen straks belivet
til høie blaae himmeltrær
og et komet-slør efter livet
er haven hér!
* * *
