Side:Olaf Bull - Digte 1909.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

en række løvtrær i klippet vang,
to laurer i potte udenfor Grand
samt sidst en asalia, rødlig og krøget
i Meyers rude paa strøget — —?

Fra Drammensvei-høidernes rand er rundet
et blindende, blændende solefaldsspind,
et kingel af døende lys er spundet
fra lygte til lygte, fra lind til lind,
saa popler og haver i solrøgs skrud
og trikken, som lyner i linjer ud,
blir til et eventyr midt i hjemmet,
tusindaarstaaget og fremmet!

Støvet i sol staar Theater-moskéen;
skrifttegn af ild paa dens buer jeg sér —
Hurier glider i Sole-alléen — —
Jeg gaar og gløder; thi meget vil mér.
Og aftenen blaaner og strøget blir tømt;
jeg sidder paa bænken og fremsier ømt
inderlig grebet og saar og betaget
det bedste af det, jeg har laget.

22