Denne siden er godkjent
„Den blomst maa jo ha blade, forundrede som dun;
for at det er en blomst, det kan man høre!“
Men vinden med sit milelange, sølvklare skjægg,
som svam forbi, en trøst i farten slængte:
„Det skorter den paa legeme, du gyldentunge hægg,
saa I er ogsaa rigelig betænkte!“
