Denne siden er korrekturlest
Bækkene bobler gustne
langs strøgets sol-allé;
lindene luder rustne
ud af en blaa-vaad sne.
Smaapiger paa høie hæle
redder sig frem overalt
paa øer af mager tæle
til solbelyst asfalt.
Og under de mørke kjoler
sprat skjørtets vaarblaa bræm —
ja, dét var de første violer
som fløi af vinteren frem!
Føddernes vevre tunger
spiller mod grusets graa —
min gud, hvor de deilige unger
egentlig smukt kan gaa!
Hver pigelig røst paa gaden
slaar gjennem luften ud
saa nære og klart, som kom den
til mig med særskilt bud!
