Denne siden er korrekturlest
Eia, ja dét var vaaren!
Den gurgler i hver en bæk —;
min frakke i solen baaren
praler i flæk ved flæk!
Og flækkenes milde vrimmel
yngler, blir altid fler —
som stjerner i vaarens himmel
jo mere én ser og ser!
Men venner, hvor havene vasker
derude ved kaiens kav —!
Træernes kroner pladsker
i luftens lyse hav —!
Mit ansigt gløder i feber
og fødderne er som is,
der op mot veiret jeg stræber
og lugter Paradis!
