Denne siden er korrekturlest
nogen av guderne komme forbi eller gjøre til intet.
Nu har han sagt at du huser en helt hvem ulykken rammet
haardest av alle de mænd som kjæmpet ni aar om den gjæve
Priamos' by, og det tiende aar, da staden var styrtet,
stevnet mot hjemmet paany, men forsyndet sig svart mot Atene
Straks lot hun blæse en frygtelig storm med vældige bølger.
Alle de andre fandt døden, hver eneste en av hans mandskap.
Selv kom han hit og blev skyllet i land av stormpisket bølge.
Nu er det Alfaders bud at du sender ham hjem med det første.
Ei skal han ende sit liv saa fjernt fra venner og frænder;
men det skal times ham endnu at se sine kjære og atter
vende tilbake til fædrenes land og sin høireiste kongsborg.»
Saa han talte. Da gyste i gru den fagre Kalypso.
Talte hun da med vingede ord og svarte omsider:
«Aa I er haarde, I guder, og nidsyke mere end andre,
naar i formener gudinder at dele en dødeligs leie,
dersom de aapent vil gjøre en mand til sin elskede husbond.
Saaledes var det, da Eos, den rosenfingrede jomfru,
kaaret Orion; da hatet I ham, I salige guder,
indtil med smertefri pil den guldstoltronende jagtmø
Artemis voldte omsider hans død paa Ortygias marker.
Likesaa dengang Demeter, den haarfagre skjønne gudinde
føiet sit hjerte og hist paa den tregange pløiede brakmark
sank i Iasions favn; da meldtes det snart til Kronion.
Straks lot han flamme sit blændende lyn og røvet ham livet.
Nu har det vakt eders harm at en dødelig gjester min bolig,
han som jeg frelste fra ynkelig død, da han, klamret til kjølen,
ene drev om, da Zevs med sit flammende lyn hadde splintret
ute paa bølgernes blaanende dyp hans ilende snekke.
Alle de andre fandt døden, hver eneste en av hans mandskap.
Selv kom han hit og blev skyllet i land av stormpisket bølge.
Ham har jeg huset og pleiet ham ømt, og jeg haabet at spare
helten for død og for alderens tryk til dagenes ende.
Men da en anden av guderne ei har magt til at trodse
eller at komme forbi hvad tordneren Zevs maatte ville,
la ham da fare, naar Zevs saa vil og byder ham drage
hen over brusende hav; men jeg kan ikke gi ham et følge.
Ei har jeg snekker med aarer og seil eller kraftige svende
som kunde følge ham hjem over storhavets dønninger brede.
Men jeg skal hjælpe ham villig med raad og intet fordølge,
Nu har han sagt at du huser en helt hvem ulykken rammet
haardest av alle de mænd som kjæmpet ni aar om den gjæve
Priamos' by, og det tiende aar, da staden var styrtet,
stevnet mot hjemmet paany, men forsyndet sig svart mot Atene
Straks lot hun blæse en frygtelig storm med vældige bølger.
Alle de andre fandt døden, hver eneste en av hans mandskap.
Selv kom han hit og blev skyllet i land av stormpisket bølge.
Nu er det Alfaders bud at du sender ham hjem med det første.
Ei skal han ende sit liv saa fjernt fra venner og frænder;
men det skal times ham endnu at se sine kjære og atter
vende tilbake til fædrenes land og sin høireiste kongsborg.»
Saa han talte. Da gyste i gru den fagre Kalypso.
Talte hun da med vingede ord og svarte omsider:
«Aa I er haarde, I guder, og nidsyke mere end andre,
naar i formener gudinder at dele en dødeligs leie,
dersom de aapent vil gjøre en mand til sin elskede husbond.
Saaledes var det, da Eos, den rosenfingrede jomfru,
kaaret Orion; da hatet I ham, I salige guder,
indtil med smertefri pil den guldstoltronende jagtmø
Artemis voldte omsider hans død paa Ortygias marker.
Likesaa dengang Demeter, den haarfagre skjønne gudinde
føiet sit hjerte og hist paa den tregange pløiede brakmark
sank i Iasions favn; da meldtes det snart til Kronion.
Straks lot han flamme sit blændende lyn og røvet ham livet.
Nu har det vakt eders harm at en dødelig gjester min bolig,
han som jeg frelste fra ynkelig død, da han, klamret til kjølen,
ene drev om, da Zevs med sit flammende lyn hadde splintret
ute paa bølgernes blaanende dyp hans ilende snekke.
Alle de andre fandt døden, hver eneste en av hans mandskap.
Selv kom han hit og blev skyllet i land av stormpisket bølge.
Ham har jeg huset og pleiet ham ømt, og jeg haabet at spare
helten for død og for alderens tryk til dagenes ende.
Men da en anden av guderne ei har magt til at trodse
eller at komme forbi hvad tordneren Zevs maatte ville,
la ham da fare, naar Zevs saa vil og byder ham drage
hen over brusende hav; men jeg kan ikke gi ham et følge.
Ei har jeg snekker med aarer og seil eller kraftige svende
som kunde følge ham hjem over storhavets dønninger brede.
Men jeg skal hjælpe ham villig med raad og intet fordølge,