Hopp til innhold

Side:Odysseen 1922.pdf/60

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Selv drog han ut med hester og vogn for at byde til gilde
mændenes drot Agamemnon og pønset paa skjændige planer.
Kongen som ei kunde ane sin død, fik han med sig, og grusomt
myrdet han ham ved sit bord som man slagter en okse ved krybben.
Ikke blev nogen i live av dem som fulgte Atreiden,
ei av Aigistos' mænd. De dræptes tilhobe i hallen.»
Saaledes talte hin gud, og mit hjerte var nær ved at briste.
Graatende sat jeg paa strandbreddens sand, og mit sorgfulde hjerte
ønsket ei mere at leve og skue det straalende sollys.
Da jeg omsider var træt av at vælte mig om under taarer,
tok han til orde paany, hin sandspaadde graanede havgud:
«Graat ikke længer Atreide! La ei med ustanselig hulken
tiden gaa hen; for vi finder jo ei nogen redning i taarer.
Frist nu heller at naa til dit hjem saa snart det er gjørlig.
Ham vil du finde i live, hvis ikke Orestes har røvet
nidingen livet paa forhaand. Da kommer du hjem til hans likfærd.»
Saa han talte. Da følte paany mit sind og mit hjerte
lindring og trøst i min barm, skjønt svarlig jeg pintes av sorgen
Svarte jeg da med vingede ord og talte til gubben:
«Godt, nu vet jeg om disse besked, men fortæl om den tredje,
drotten som end er i live, men stængt av storhavets vidder,
eller er død. Skjønt tynget av sorg vil jeg høre om helten.»
Saa jeg talte, og straks tok gubben til orde og svarte:
«Drotten Laertes' søn, som paa Itakas ø har sin bolig,
ham har jeg set paa en ø, hvor han fældte saa mangen en taare
fjernt i Kalypsos palads, den deilige nymfes som holder
helten tilbake med tvang, saa han ikke kan naa til sit hjemland
Ei har han skibe med aarer og seil eller kraftige svende
som kunde følge ham hjem over storhavets dønninger brede.
Dig, Menelaos, gudfostrede drot, er det ikke beskaaret
at du skal dø og ende dit liv i det hestrike Argos;
men til Elysions slette ved jorderiks ytterste grænser
hvor Radamantys er drot, skal evige guder dig følge.
Der er det lettest for menneskers slegt og saligst at leve.
Ei er der vinter med sne eller isnende storme og regnskyl;
men fra Okeanos vifter den susende Zefyros' milde
luftninger stedse med svalende pust om menneskers pande.