Denne siden er korrekturlest
tidsnok til borgen, og gjæteren selv skal føre den med sig.
Men fra den kjække Telemakos' skib skal en av jer hente
mandskapet hit og bare la to av hans mænd bli tilbake.
En skal ile med bud til den kyndige guldsmed Laerkes.
Hit skal han komme, og offerets horn skal han dække med guldblik.
Alle I andre skal bli hvor I er, og meld vore terner
at de skal gjøre istand til en fest i de straalende haller,
hente det klareste vand og ordne med ved og med bænker.»
Saa han talte, og alle tok fat med iver. Fra vangen
hentet de kvien til borgen. Den kjække Telemakos' mandskap
kom fra det stavnkrumme skib, og guldsmeden kom med sit verktøi
bærende alt hvad en smed har behov, naar han øver sit haandverk,
baade den kunstig arbeidede tang og sin hammer og ambolt,
hvormed han smidde det skinnende guld, og Pallas Atene
kom for at nyte sit offer. Den graanede vognkjæmpe Nestor
kom med sit guld, og om offerets horn blev det fæstet av smeden,
forat gudinden med fryd kunde se det herlige smykke.
Frem efter hornene førte Ekéfron og Stratios kvien,
mens i det blomsterforsirede fat den kjække Aretos
hentet til haandtvæt det klareste vand. De viede bygkorn
bar han paa arm i en kurv. Med den skarpslepne bile i haanden
stillet hin helt Trasymedes sig frem for at hugge til kvien.
Persevs holdt blodskaalen frem, og den graanede vognstyrer Nestor
strødde med tvættede hænder det hellige byg, og til Pallas
bad han og kastet paa ilden en haardot fra offerets nakke.
Men da hans bøn var endt, og de viede bygkorn var drysset,
nærmet sig Nestors modige søn Trasymedes og løftet
bilen og hug den i offerets hals og kløvde dens sener.
Kvien blev lammet, og livskraften svandt, mens høilydte bønner
hørtes fra Nestors døtre og sønnernes hustruer fagre
og fra hans viv Evrydike, den ældste av Klymenos' døtre.
Op fra den fast tiltrampede jord blev offerets hode
løftet og holdt, mens helten Peisistratos, mændenes høvding
stak det i halsen. Mørkt strømmet dets blod, og da livet var flygtet,
hugget de lemmerne fra og skyndsomt skar de med omhu
stykker av laarene ut og dækket dem til med den hvite
Men fra den kjække Telemakos' skib skal en av jer hente
mandskapet hit og bare la to av hans mænd bli tilbake.
En skal ile med bud til den kyndige guldsmed Laerkes.
Hit skal han komme, og offerets horn skal han dække med guldblik.
Alle I andre skal bli hvor I er, og meld vore terner
at de skal gjøre istand til en fest i de straalende haller,
hente det klareste vand og ordne med ved og med bænker.»
Saa han talte, og alle tok fat med iver. Fra vangen
hentet de kvien til borgen. Den kjække Telemakos' mandskap
kom fra det stavnkrumme skib, og guldsmeden kom med sit verktøi
bærende alt hvad en smed har behov, naar han øver sit haandverk,
baade den kunstig arbeidede tang og sin hammer og ambolt,
hvormed han smidde det skinnende guld, og Pallas Atene
kom for at nyte sit offer. Den graanede vognkjæmpe Nestor
kom med sit guld, og om offerets horn blev det fæstet av smeden,
forat gudinden med fryd kunde se det herlige smykke.
Frem efter hornene førte Ekéfron og Stratios kvien,
mens i det blomsterforsirede fat den kjække Aretos
hentet til haandtvæt det klareste vand. De viede bygkorn
bar han paa arm i en kurv. Med den skarpslepne bile i haanden
stillet hin helt Trasymedes sig frem for at hugge til kvien.
Persevs holdt blodskaalen frem, og den graanede vognstyrer Nestor
strødde med tvættede hænder det hellige byg, og til Pallas
bad han og kastet paa ilden en haardot fra offerets nakke.
Men da hans bøn var endt, og de viede bygkorn var drysset,
nærmet sig Nestors modige søn Trasymedes og løftet
bilen og hug den i offerets hals og kløvde dens sener.
Kvien blev lammet, og livskraften svandt, mens høilydte bønner
hørtes fra Nestors døtre og sønnernes hustruer fagre
og fra hans viv Evrydike, den ældste av Klymenos' døtre.
Op fra den fast tiltrampede jord blev offerets hode
løftet og holdt, mens helten Peisistratos, mændenes høvding
stak det i halsen. Mørkt strømmet dets blod, og da livet var flygtet,
hugget de lemmerne fra og skyndsomt skar de med omhu
stykker av laarene ut og dækket dem til med den hvite
