Denne siden er korrekturlest
skar de et stykke til hver og holdt det herligste maaltid.
Men da de helt hadde stillet sin lyst til mat og til drikke,
talte da først hin vognstyrer gjæv, den gereniske Nestor:
«Nu kan det være paa tide at spørre de fremmede gjester,
hvem de mon være; ti nu har de gjort sig tilgode med maten.
Venner, hvem er I? Hvor kommer I fra over skumvaate veie?
Bar I et ærend hos os, eller flakker I om over havet
vildsomt paa røveres vis som vanker saa vide og stadig
sætter sit liv paa spil; naar de herjer i fremmede lande?»
Straks tok den snartænkte svend Telemakos ordet og svarte
freidig og kjæk; ti tryghet i barm gav Pallas Atene,
for at han selv om sin bortreiste far kunde spørre den gamle
og iblandt mænd kunde gjøre sig kjendt og nævnes med hæder:
«Nestor, du Nelevs' søn, akaiernes stolthet og hæder.
Hvorfra vi er, vil du vite, og sanddru besked skal jeg gi dig.
Hit er vi kommet fra Itakas by under Neions aasryg.
Hør nu mit ærend; det gjælder mig selv og ei mine landsmænd.
Hjemmefra drog jeg for selv at faa nys om den gjæve Odyssevs,
helten, min far, om hvem det er sagt at han fordum har kjæmpet,
sammen med dig ved Troja og styrtet hin kongsstad i gruset.
Ti om de andre, saa mange som stred mot troernes helter,
hørte vi dog hvor enhver av dem fandt en sørgelig dødslod.
Bare Odyssevs' død har Zevs villet skjule for alle.
Ja, ti der er ikke en som med visshet kan si hvor han døde,
enten han segnet paa land, og fiender voldte hans bane,
eller paa brusende hav Amfitrite begrov ham i bølgen.
Bedende kommer jeg nu for at favne dit knæ, om du vilde
si hvad du vet om hans grufulde død, saafremt dine øine
saa at han faldt, eller ogsaa en vidfaren mand i dit paahør
meldte hans død; ti hans mor har født ham til jammerfuld skjæbne.
Søk ei av skaansel og medynk med mig at mildne din tale;
nei, men fortæl mig det alt, just slik som du saa det for øie.
Hør dog min bøn! Saasandt som min far, den gjæve Odyssevs,
enten i ord eller gjerning har holdt et løfte han gav dig
hist i troernes land, hvor akaierne døiet saa meget,
drag dig da dette til minde og sig mig sandheten aapent.»
Derpaa tok Nestor til orde, den gamle gereniske vognhelt:
«Ja, du har mindet mig, kjære, om al den nød som vi døiet
hist i det fremmede land, vi modige mænd fra Akaia,
Men da de helt hadde stillet sin lyst til mat og til drikke,
talte da først hin vognstyrer gjæv, den gereniske Nestor:
«Nu kan det være paa tide at spørre de fremmede gjester,
hvem de mon være; ti nu har de gjort sig tilgode med maten.
Venner, hvem er I? Hvor kommer I fra over skumvaate veie?
Bar I et ærend hos os, eller flakker I om over havet
vildsomt paa røveres vis som vanker saa vide og stadig
sætter sit liv paa spil; naar de herjer i fremmede lande?»
Straks tok den snartænkte svend Telemakos ordet og svarte
freidig og kjæk; ti tryghet i barm gav Pallas Atene,
for at han selv om sin bortreiste far kunde spørre den gamle
og iblandt mænd kunde gjøre sig kjendt og nævnes med hæder:
«Nestor, du Nelevs' søn, akaiernes stolthet og hæder.
Hvorfra vi er, vil du vite, og sanddru besked skal jeg gi dig.
Hit er vi kommet fra Itakas by under Neions aasryg.
Hør nu mit ærend; det gjælder mig selv og ei mine landsmænd.
Hjemmefra drog jeg for selv at faa nys om den gjæve Odyssevs,
helten, min far, om hvem det er sagt at han fordum har kjæmpet,
sammen med dig ved Troja og styrtet hin kongsstad i gruset.
Ti om de andre, saa mange som stred mot troernes helter,
hørte vi dog hvor enhver av dem fandt en sørgelig dødslod.
Bare Odyssevs' død har Zevs villet skjule for alle.
Ja, ti der er ikke en som med visshet kan si hvor han døde,
enten han segnet paa land, og fiender voldte hans bane,
eller paa brusende hav Amfitrite begrov ham i bølgen.
Bedende kommer jeg nu for at favne dit knæ, om du vilde
si hvad du vet om hans grufulde død, saafremt dine øine
saa at han faldt, eller ogsaa en vidfaren mand i dit paahør
meldte hans død; ti hans mor har født ham til jammerfuld skjæbne.
Søk ei av skaansel og medynk med mig at mildne din tale;
nei, men fortæl mig det alt, just slik som du saa det for øie.
Hør dog min bøn! Saasandt som min far, den gjæve Odyssevs,
enten i ord eller gjerning har holdt et løfte han gav dig
hist i troernes land, hvor akaierne døiet saa meget,
drag dig da dette til minde og sig mig sandheten aapent.»
Derpaa tok Nestor til orde, den gamle gereniske vognhelt:
«Ja, du har mindet mig, kjære, om al den nød som vi døiet
hist i det fremmede land, vi modige mænd fra Akaia,
