Denne siden er korrekturlest
Da skal I finde i hallen jer død og aldrig bli hevnet.»
Saaledes talte han vred; men Zevs som skuer saa vide,
lot fra den svimlende tind et ørnepar flyve imot ham.
Flyvende nær ved hinanden saa rapt som stormvindens byger
svævet de begge en stund paa de mægtige utspilte vinger.
Men da de kom paa sin flugt midt over det larmende tingsted,
fløi de paa flaksende vinger i ring, og paa mændenes hoder
skuet de ned med truende blik og varslet dem døden,
flænget hinanden paa kinder og hals med kloen og svævet
hen over byen tilhøire og hen over mændenes huse.
Alle for sammen i gru, da de saa de varslende fugler.
Grublet de da i sit sind paa det som vel nu skulde hænde.
Mastors søn Haliterses, den graanede helt, tok omsider
ordet iblandt dem og talte. Av jevngamle mænd var ei nogen
kyndig som han i fuglenes flugt og i tolkning av varsler.
Venlig tilsinds mot dem alle tok gubben til orde i møtet:
«Lyt nu, samtlige Itakas mænd, til hvad jeg vil si jer:
Særlig til frierne er det jeg nu vil rette min tale,
saasom en ulykke vælter sig tung imot dem; ti længe
vil nok Odyssevs ei holde sig fjernt fra frænder og venner
Kanske han pønser forlængst paa død og fordærv for dem alle
her i vor nærhet. Av os som bor mellem Itakas aaser
faar ogsaa mangen en anden det ondt. La os derfor paa forhaand
raadslaa om hvordan vi bedst kan faa stagget dem. Selv bør de ogsaa
nu holde op. Om de gjorde det straks, var det bedst for dem alle.
Ei er jeg ukjendt med spaadommens kunst; jeg kjender den nøie.
Irygt tør jeg si at ogsaa hin helt har dyrt maattet sande
alt hvad jeg varslet ham selv, da saa mange argeiiske helter
stevnet til Ilions by og den kloke Odyssevs drog med dem.
Megen gjenvordighet spaadde jeg ham. Hver mand i sit følge
skulde han miste, og først i det tyvende aar skulde helten
ukjendt av alle naa hjem, og nu fuldbyrdes min spaadom.»
Nu tok Polybos' søn Evrymakos ordet og svarte:
«Gamle, gaa hjem, og hvis du vil spaa, saa spaa dine sønner,
forat der ikke skal times dem ondt i de kommende dager.
Selv kan jeg tyde langt bedre end du hvad tegnet har varslet
fugler i mængdevis svæver jo om i det straalende sollys.
Ikke enhver av dem er noget tegn. Forvisst er Odyssevs
død i det fjerne, og gid ogsaa du var kommet av dage
Saaledes talte han vred; men Zevs som skuer saa vide,
lot fra den svimlende tind et ørnepar flyve imot ham.
Flyvende nær ved hinanden saa rapt som stormvindens byger
svævet de begge en stund paa de mægtige utspilte vinger.
Men da de kom paa sin flugt midt over det larmende tingsted,
fløi de paa flaksende vinger i ring, og paa mændenes hoder
skuet de ned med truende blik og varslet dem døden,
flænget hinanden paa kinder og hals med kloen og svævet
hen over byen tilhøire og hen over mændenes huse.
Alle for sammen i gru, da de saa de varslende fugler.
Grublet de da i sit sind paa det som vel nu skulde hænde.
Mastors søn Haliterses, den graanede helt, tok omsider
ordet iblandt dem og talte. Av jevngamle mænd var ei nogen
kyndig som han i fuglenes flugt og i tolkning av varsler.
Venlig tilsinds mot dem alle tok gubben til orde i møtet:
«Lyt nu, samtlige Itakas mænd, til hvad jeg vil si jer:
Særlig til frierne er det jeg nu vil rette min tale,
saasom en ulykke vælter sig tung imot dem; ti længe
vil nok Odyssevs ei holde sig fjernt fra frænder og venner
Kanske han pønser forlængst paa død og fordærv for dem alle
her i vor nærhet. Av os som bor mellem Itakas aaser
faar ogsaa mangen en anden det ondt. La os derfor paa forhaand
raadslaa om hvordan vi bedst kan faa stagget dem. Selv bør de ogsaa
nu holde op. Om de gjorde det straks, var det bedst for dem alle.
Ei er jeg ukjendt med spaadommens kunst; jeg kjender den nøie.
Irygt tør jeg si at ogsaa hin helt har dyrt maattet sande
alt hvad jeg varslet ham selv, da saa mange argeiiske helter
stevnet til Ilions by og den kloke Odyssevs drog med dem.
Megen gjenvordighet spaadde jeg ham. Hver mand i sit følge
skulde han miste, og først i det tyvende aar skulde helten
ukjendt av alle naa hjem, og nu fuldbyrdes min spaadom.»
Nu tok Polybos' søn Evrymakos ordet og svarte:
«Gamle, gaa hjem, og hvis du vil spaa, saa spaa dine sønner,
forat der ikke skal times dem ondt i de kommende dager.
Selv kan jeg tyde langt bedre end du hvad tegnet har varslet
fugler i mængdevis svæver jo om i det straalende sollys.
Ikke enhver av dem er noget tegn. Forvisst er Odyssevs
død i det fjerne, og gid ogsaa du var kommet av dage
