Denne siden er korrekturlest
fyldt av den bitreste harm for den gjæve Kyklop Polyfemos
som han har blindet og røvet hans syn. Blandt alle kykloper
er han den første i magt. Ham fødte en nymfe Toosa
datter av Forkys, en raadende drot i havet det golde
da hun i grotternes skjul hadde hvilt hos guden Poseidon.
Siden har rigtignok ikke hin jordryster vældig, Poseidon,
fristet at dræpe Odyssevs, men holder ham fjernet fra hans hjemland.
Vel, la nu os, som har samlet os her, i fællesskap drøfte
hvordan han bedst kommer hjem. Tilvisse vil ogsaa Poseidon
mildne sin harm; ti han magter jo ei i trods mot vor vilje
ene at gaa til en kamp mot alle de evige guder.»
Derefter svarte gudinden, den blaaøide Pallas Atene:
«Kronos søn, vor far, du mægtigste hersker av alle.
Dersom de salige guder er samstemt om dette, og alle
vil at Odyssevs, den kløktige helt, skal naa til sit hjemland
la os da sende den hjelpsomme gud, den lynsnare Hermes,
hen til Ogygias ø for at melde den haarfagre nymfe
straks hvad vi vil og bringe det bud som hun ikke kan rokke,
at den standhaftige helt Odyssevs skal stevne til hjemmet.
Selv skal jeg ile imens til Itakas ø for at egge
sønnen til daad og gi ham i barm friskt mot til at stevne
alle akaiernes haarfagre mænd til tinge og melde
friernes flok at han vil de skal rømme hans hus; ti de slagter
stadig i mængde hans faar og de langsomme hornede okser.
Saa skal jeg følge ham frem til det sandige Pylos og Sparta,
forat han der kan faa nys om sin far og faa spurt om hans hjemkomst.
Der kan han ogsaa bli kjendt blandt mænd og vinde sig hæder.»
Saaledes talte gudinden og bandt under føtterne skjønne
himmelske saaler av guld som bar hende hurtig som vinden
hen over hav og hen over land til jorderiks ender.
Derefter tok hun sit spyd med spids av det skarpeste kobber,
tungt og vældig og sterkt. Med det kan hun kue de sterke
rækker av mænd som hun hater, hin Alfaders vældige datter.
Lynsnart svævet hun ned fra Olympos' takkede tinder,
stanset saa nede i Itakas land ved Odyssevs' borgport
fremme paa tersklen til gaarden med lansen av kobber ihænde,
skapt som en fremmed, som Mentes, de tafiske krigeres fører
Indenfor traf hun ved døren de brautende frieres skarer
som han har blindet og røvet hans syn. Blandt alle kykloper
er han den første i magt. Ham fødte en nymfe Toosa
datter av Forkys, en raadende drot i havet det golde
da hun i grotternes skjul hadde hvilt hos guden Poseidon.
Siden har rigtignok ikke hin jordryster vældig, Poseidon,
fristet at dræpe Odyssevs, men holder ham fjernet fra hans hjemland.
Vel, la nu os, som har samlet os her, i fællesskap drøfte
hvordan han bedst kommer hjem. Tilvisse vil ogsaa Poseidon
mildne sin harm; ti han magter jo ei i trods mot vor vilje
ene at gaa til en kamp mot alle de evige guder.»
Derefter svarte gudinden, den blaaøide Pallas Atene:
«Kronos søn, vor far, du mægtigste hersker av alle.
Dersom de salige guder er samstemt om dette, og alle
vil at Odyssevs, den kløktige helt, skal naa til sit hjemland
la os da sende den hjelpsomme gud, den lynsnare Hermes,
hen til Ogygias ø for at melde den haarfagre nymfe
straks hvad vi vil og bringe det bud som hun ikke kan rokke,
at den standhaftige helt Odyssevs skal stevne til hjemmet.
Selv skal jeg ile imens til Itakas ø for at egge
sønnen til daad og gi ham i barm friskt mot til at stevne
alle akaiernes haarfagre mænd til tinge og melde
friernes flok at han vil de skal rømme hans hus; ti de slagter
stadig i mængde hans faar og de langsomme hornede okser.
Saa skal jeg følge ham frem til det sandige Pylos og Sparta,
forat han der kan faa nys om sin far og faa spurt om hans hjemkomst.
Der kan han ogsaa bli kjendt blandt mænd og vinde sig hæder.»
Saaledes talte gudinden og bandt under føtterne skjønne
himmelske saaler av guld som bar hende hurtig som vinden
hen over hav og hen over land til jorderiks ender.
Derefter tok hun sit spyd med spids av det skarpeste kobber,
tungt og vældig og sterkt. Med det kan hun kue de sterke
rækker av mænd som hun hater, hin Alfaders vældige datter.
Lynsnart svævet hun ned fra Olympos' takkede tinder,
stanset saa nede i Itakas land ved Odyssevs' borgport
fremme paa tersklen til gaarden med lansen av kobber ihænde,
skapt som en fremmed, som Mentes, de tafiske krigeres fører
Indenfor traf hun ved døren de brautende frieres skarer
