sjá blominn av tjodinnar natturliga framleitan, so sjá me ogso denna framleitan stendugt styrkjast og eggjast vid dann vaksandi vitan. Soleid gerist dá i vár tid ein veldug uppreist lika eins, som hun gerdist i Wergelands dagar, bert so mykit sterkar som vitindit nu er klárara. — Men vid at sjá burt til natturin at dessi reising fá me, nettupp vidari stadfesting á várt ovannevnda mál, at bröytingin i ritmálit hevir fylgd og fylgir henni, ja kann segjast vera hennar retta mælistong. Diat Wergeland stridsi fyri norrönamálit, og visindamanninn stridir idag fyri dat sama mál. Men natturin at dessi stridinni og tilstondin, hvarundir hun lysist, syna hvorleid hugsjonin, som hun rákar, hevir gert framstig. Medan til dömis Wergelands strid fyri tungumálit bert var ein litil deild av dessi umbröytismanns verksemd, idi vitindit um dat tjodliga her i landit i hans dagar enn var so litit klárnat, at dess almenniliga og fyrsta enn kravdi dann ovlugi talsmann heldr enn dess sereigna og sidsta, so sjá me denna umbröytismannins strid i vár tid vera
