ning kan ikke andet end vinde i sandsynlighed ved hvad vi her have anført Olafs Betegnelse som Aastas Søn bliver nemlig paa denne Maade forklarligere, og i og for sig kan intet være naturligerer end at Sagnet netop lader en Mand med Olafs Fremtid i sin Ungdom[1] opleve Draumekvædets Undere.
Den sædvanlige historiske Beretning om Olafs Fald i Slaget ved Stiklestad blev ogsaa tidlig forvansket og omdannet til Lighed med Christi Lidelseshistorie. Det første Spor, som jeg har kunnet finde hertil, forekommer allerede hos Adam af Bremen. »Nogle«, heder det hos denne, »sige, at Olaf blev dræbt i Krigen, andre, at han midt blandt Folkets skare overgaves til Troldmændenes Spot«,[2] hvorefter dog Forfatteren anfører endnu en tredie Fortælling, nemlig at Olaf skulde være snigmyrdet i Knut den mægtiges Interesse, hvilken sidste Mening ogsaa findes fremsat hos Olaus Magnus.[3] Olafs Bespottelse forekommer ogsaa i en af de to bevarede Sequentser til hans Ære, men dog ogsaa her kun i Korthed og i Forbigaaende.[4] Men desto omstændeligere vil man finde Sagnet fortalt i det Lybekske Passionale. Her
- ↑ Det heder nemlig:
»Olaf han var i voxtro,
Han var som en siljuteine.«(Landstad l. c. S. 68).
- ↑ »Alii dicunt eum in bello peremtum, quidam vero in medio populi circo ad ludibrium magis expositum.« Adami Gesta Hammab. eccl. pontiff., ex rec. Lappenbergii, Hannoverae 1846, p. 91.
- ↑ Olai Magni Hist. de gentibus Septentr., Romae 1555, Fol., p. 275, 336.
- ↑ »Tulit ab impia gente ludibria.« Missale Nidros., derfra aftrykt i I. Neale: Seqnentiae ex Missalibus Germanicis etc., London 1852, p. 14o, og derfra igjen i andre Samlinger.
