er Christi Lidelseshistorie paa den mest ligefremme og paatagelige Maade overført paa Olaf. Det heder her: »Da Olafs Broder og Knud (den mægtige) og deres Selskab, Uretfærdighedens Børn, hørte, at den hellige Olaf vilde komme tilbage, lode de gjøre et stort Kors med en Tornekrone, begave sig hemmelig afsted og droge imod ham med væbnet Haand, toge ham tilfange med Vold, førte ham til sit Pallads og sagde: »Fornegt din Gud Christum og forband hans Navn, eller du maa selv dø, saaledes som han døde.« Da svarede den hellige Olaf og sagde: »Forbandet være du med hele dit Selskab, og min Herres Jesu Christi Navn være velsignet til evige Tider.« Da toge nogle af Hedningerne ham, klædte ham nøgen, bandt ham for Ansigtet, sloge ham paa Kindet og sagde: »Du, forbandede Konge, gjet nu, hvem der slog dig,« og derpaa satte de Tornekronen paa ham, trykkede den ned paa hans Hoved, saa at Blodet overalt flød ned, og gave ham et Scepter i Haanden, iførte ham en kongelig Dragt og sagde: »Se, hvilken Konge!« Derefter bandt de ham til et Kors, hvor han hang tre Timer i stor Pine, og han bad til Gud for dem, der pinte ham, og især bad han Gud for de søfarende Kjøbmænd, der anraabe ham, hvorpaa han opgav sin Aand i den almægtige Guds Hænder paa en Fredag, og derpaa gjennemstak de hans Side med et Spyd. Strax skede der et stort Jordskjælv over den ganske Stad Stiklestad, og mange Huse faldt ned. Paa den tredie Dag vilde de onde Hedninger brænde hans hellige Legeme, men han blev ufortæret af Ilden, og da denne var udslukket, fremstod der af Asken en stor Drage, der dræbte den hellige Olafs Broder og flere
