andre Hedninger. Og derefter omvendte sig mange til den christne Tro.«[1]
Til en Fane, hvoraf et Stykke opbevaredes i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, har der aabenbart knyttet sig en Fortælling, der hører med til denne Kreds af Legender. Det hed nemlig, at en Engel fra Himmelen var kommen ned til Olaf og havde givet ham Fanen, medens han sov paa det Sted, hvor han siden led Martyrdøden.[2]
Det kunde synes, som om den plattydske, aabenbart først fra den hanseatiske Tid stammende Fortælling var gaaet saa vidt som muligt i at overføre Evangeliets Fortælling om Frelserens Lidelser paa Olafs Martyrdød. Og dog vil man i nogle af vore hjemlige Kilder finde endnu et Træk af samme Beskaffenhed, der savnes i den lybekske Helgenbog, et Træk, der tilmed af de Fleste har været antaget for saa fuldkommen historisk, at man endog deraf har villet bestemme Tiden for Slaget ved Stiklestad. Dette er Beretningen om, at en Solformørkelse skulde have fundet Sted under Kampen, en Beretning, der dog kun findes i Sagaen men savnes hos Theodoricus Monachus. Som bekjendt har Prof. Hansteen[3] heraf villet godtgjøre, at Slaget maa sættes til 31te August, da en stor Solformørkelse virkelig fandt Sted, medens St. Olafs fornemste Helgendag
- ↑ Dat Passionaal, Lybek 1499, Fol. (Findes paa Chra. Univ.-Bibl.). Det Olaf vedkommende Stykke af dette plattydske Skrift er efter en senere Udgave (Lybek 1505) optaget i Scr. Rer. Dan. II. p. 536–539.
- ↑ Mellem Kirkens Reliqvier anføres: »De vexillo, quod angelus tradidit S. Olao, regi Norvegiae, dormienti in loco, in quo passus ab hoste triumphavit.« Scr. Rer. Dan. VIII. p. 267.
- ↑ Samll. til N. F. Spr. og Hist. I. S. 452 fgg., II. S. 157 fgg.
