korsets Sted opføre en Støtte af Graasten, fem Alen høi og tre Fjerdedels Alen bred, bygget i en firkantet Spids opad med et Jernkors, omtrent to Alen høit, paa Toppen. Paa en liden Klæberstensplade anbragtes en Indskrift, der rigtignok var yderst feilfuld. Til Vedligeholdelse af denne støtte skjænkede Obersten en ikke ubetydelig Eng, »Bremset-Engen«, som han henlagde under Gaarden Øvre-Stiklestad, hvis Eier skulde svare Landskyld deraf til Kirken, som igjen skulde besørge støtten forsvarlig vedligeholdt. En senere Kirkeeier, Aage Rasmussen Hagen, den samme, til hvem de fleste bevarede Breve fra Holberg ere skrevne, tillod sig imidlertid at sælge Engestykket til Gaarden Landstads Eier, og skjønt vistnok Forpligtelsen fulgte med, blev den ikke tilbørlig opfyldt.[1] Støtten blev derfor snart forsømt og faldefærdig og Indskriften ulæselig, men i Begyndelsen af dette Aarhundrede begyndte Stiftamtmanden i Throndhjem, Baron Adeler, at interessere sig for at reise St. Olaf et værdigere Monument. En Subskription, som af ham sattes igang mellem Bønderne, førte, hvad der neppe vil forundre, just ikke til store Resultater, og Stiftamtmanden, som imidlertid var bleven forflyttet til Danmark, besluttede da (1804) paa egen Bekostning at udføre sin Plan. Saaledes reiste sig da den nuværende Støtte, vistnok smukkere og varigere end Lemforts, men udskjæmt ved en Inskription, der vrimler af historiske Feil. Dette Adelers Foretagende har udentvivl givet Stødet til, at den residerende Kapellan i Værdalen Eiler Hagerup i Aaret 1805 udgav et til Folkelæsning bestemt
- ↑ G. Schønings Reise til Stiklestad 1773 (Top. Journal H. 12, S. 81 fgg.) Den Lemfortske Støttes Indskrift findes der anført.
