mann, skulde have befundet sig i Throndhjem 1564 og der være bleven benyttet til at forfærdige en ny Trækiste til St. Olafs Lig, men tillige hemmelig have bemægtiget sig nogle Splinter af den gamle i den Tanke, at disse Relikvier skulde bringe ham Lykke. Det gik imidlertid netop omvendt, og Karsten nedsank snart i den dybeste Armod. Da aabenbarede St. Olaf sig for ham i en Drøm i en Ridders Skikkelse og bød ham at give Splinterne fra sig, og han overgav dem da til en Kannik fra Paderborn, som bragte dem til denne Stads Domkirke.[1]
Ved Stiklestad har St. Olaf neppe nogensinde ganske savnet synlige Monumenter. Et Kors, simpelt og af Træ, stod fra gammel Tid paa en temmelig høi Bakke omtrent et Par hundrede Skridt fra Øvre-Stiklestad Gaard, og et urigtigt Sagn fortalte, at han var falden her. Men i Begyndelsen af det attende Aarhundrede traf det sig, at en Oberst ved det Throndhjemske Dragonregiment, Johan Lemfort,[2] besluttede at forbedre Korset og ved den Leilighed lagde en Kjærlighed til St. Olafs Minde for Dagen, som neppe nogen paa denne Maade har gjort det efter Reformationen. Aarsagen skal have været den, at Lemforts Hustru var af den katholske Religion. Obersten lod i Aaret 1710 i Træ-
- ↑ Norsk hist. Tidsskrift, I. S. 141–144 ved L. Daae (efter F. Wagenfelds Bremens Volkssagen, I, Bremen 1845, S. 71–117). Det blev forøvrigt ved Reformationstiden af nogle antaget, at Geistligheden havde gjort sig skyldig i Bedrageri med Hensyn til Olafs Legeme og af og til, naar dette var forraadnet anbragt et andet Legeme i dets Sted (P. Claussøn, Norriges Bescriffuelse, S. 92).
- ↑ Se om ham M. Skaanlunds Autobiographie, udg. af L. Daae, (Norsk hist. Tidsskrift, III, S. 120 fgg.).
