17de Aarhundrede, at da Thord Roed lod borttage et Sølvkors i Fane Kirke ved Bergen, »forgik den Jagt, hvorpaa det befandt sig, med Top og Tavl ved Kvarven ved Bergen.«[1] Da den største Klokke skulde føres fra Hedals Kirke i Valders til Hovedkirken, sank den underveis ned i et Vand,[2] den store Klokke fra Hamars Domkirke sank ned i Mjøsen i Syvaarskrigen o. s. v. Deslige Sagn forekomme forøvrigt allerede i en meget ældre Tid, saaledes f. Ex. om Valdemar Atterdags gotlandske Tog 1361, ved hvilken Leilighed et af hans Skibe skal være sunket paa Tilbageveien og da naturligvis det, hvori det røvede sølv fra Visbys Kirker var ombord.[3]
St. Olafs Legeme vedblev imidlertid endnu en Tid at bevares i Domkirken i en Trækiste, beslaaet med Sølvnagler, indtil de Svenske i Syvaarskrigen under Claude Collart bemægtigede sig Throndhjem og hele det nordlige Norge (1564).[4] Ved denne Leilighed
- ↑ Suhms Samll. til den Danske Historie, II. 3, S. 39.
- ↑ A. Faye l. c. S. 133. At forresten hele Sagnet om Hedals Kirke kun er et localiseret Vandringssagn, synes at fremgaa, naar man sammenligner det med lignende om Eskerøds Kirke i Carlstads Stift (Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, I. S. 283–284) og om en af Kirkerne i Sandshverv. (Klems Beskrivelse over samme Præstegjeld, Manuskript paa Univ.-Bibl. i Chra.).
- ↑ Strelow, Cronica Guthilandorum, p. 173. Dahlmann (Gesch. Dännemarks, II. S. 8.) optager denne Beretning som historisk troværdig. Folkesagnet paa Øen fortæller endnu om, at der ombord paa dette skib var to Karfunkler, der havde prydet de pragtfulde Gavlrosetter i St. Nicolai Kirke i Visby. »Fra det Sted i Havet, hvor de sank, lyse de endnu om Natten for de søfarende.« (D. Schäfer, Visby und Gotland. Sep.-Abdr. aus den Lübeckischen Blättern, Lübeck 1878, S. 11).
- ↑ L. Daae. Krigen nordenfjelds 1564, Chra. 1872.
