ved Agdenes og blev der borte, og en Part var tilforn optaget af de hollandske Fribyttere Anno 1541.«[1] Denne Beretning, hvori der ikke angives, hvilke Klenodier sank og hvilke ikke, er Kilden til et Sagn, der endnu med stor seighed har holdt sig og vistnok fremdeles jevnlig er at høre, om at St. Olafs Skrin hviler paa Havets Bund.[2] Men sandheden er, at Skrinet kom i god Behold til Kjøbenhavn og blev der afleveret til den kongelige Rentemester, som lod det slaa i Stykker, uden al Tvivl for at sende det lige i Mynten. Dette fremgaar med den største Sikkerhed af Rentemesterens Kvittering af 9de september 1540.[3] Dette samme Document viser os ogsaa, at Peder Claussøns Tidsangivelse er urigtig, naar han sætter »de hollandske Fribytteres« Bedrift, hvilken han henfører til 1541, tidligere end Bortførelsen af Klenodier til Danmark. Heller ikke hans Aarstal 1541 er rigtigt. Hvad Hr. Peder her sigter til, er nemlig Claus Ottessøn Huitfeldts paa kongelig Befaling udførte Indsamling af norske Kirkeskatte, der fandt Sted 1543, men ikke blev ham eller Kronen til stor Baade, saasom han under søkrigen mellem Christian III. og Carl V. blev greben af Hollænderne.[4] Hertil maa endvidere føies, at der
- ↑ Peder Claussøns Norriges Bescriffuelse, Kbhvn. 1632. S. 90.
- ↑ Dette Folkesagn gik saaledes endnu igjen i en Festtale til Fædrenes Minde i Christiania 1873, (Aftenbladet 1873 No. 40, cfr. Morgenbl. for samme Aar No. 54 A).
- ↑ G. Schøning, Beskrivelse over Domkirken i Throndhjem, Anh. S. 84–85.
- ↑ Herom se de af mig i Norsk hist. Tidsskrift, II. S. 129 meddelte Oplysninger. (Ogsaa i Særtryk: Christopher Throndsøn, Enno Brandrøk o. s. v., S. 17.)
