Side:Norske helegener.djvu/76

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Kirken, der aldrig var Sognekirke, vedblev at holdes i Hævd af Katholikerne lige til 1578, da de Reformerte bortførte dens Billeder og Ornamenter og endelig 1602 toge den i Besiddelse for sig selv. Endnu holdes der reformert Gudstjeneste der, og det benævnes nu »oûde zyds kapel«, fordi det ligger i den gamle Del af Amsterdam. Før Reformationen var med denne Kirke forbundet et lidet Kapel, der kaldtes Capella sepulchri Domini, fordi det var en Efterligning af Christi Gravs Kirke i Jerusalem, og hid pleiede fromme Mænd og Kvinder at strømme sammen for at forrette sin Andagt. Her saaes ogsaa et malet Billede af St. Olaf, med Øxen i Haand, hvoraf nu Intet mere er tilbage.[1] Det kan endnu erindres, at Geble Pederssøn, da han lod Minoriterkirken i Bergen ombygge til Domkirke, tog Model til dens Taarn fra Olafskirken i Amsterdam.[2]

Ogsaa om en Olafskirke i Spanien haves der en Beretning, hvori det heder, at Jomfru Christina Haakonsdatter, der ægtede Philip af Castilien, skal som første Gave af denne have udbedet sig, at en Kirke skulde opføres for hendes Fødelands Patron, hvilket Philip skal have indvilget.[3]

  1. Wagenaar, Amsterdam in syne opkomst. (1765 Fol.), Tom., II. p. 124 fgg. og paa flere Steder. Citatet og disse Oplysninger skylder jeg den lærde Hollænder Dr. theol. W. Moll, Professor i Kirkehistorien i Amsterdam.
  2. Norske Samlinger, 8vo., I. S. 18.
  3. Haakon Haakonssøn Saga, cap. 299.