for de hanseatiske Søfarende i Almindelighed. I de hanseatiske Legender, hvormed vi senere skulle gjøre Bekjendtskab, tillægges der ham betegnende nok Fortjenesten af at have ført Sild og anden Fisk til Kysterne, ja han skulde endog i sin Pinestund særlig have bedet til Gud for den reisende Kjøbmand. Bergefarerne i Lübeck stiftede 1401 en Vicarie i Mariakirken i denne Hanseforbundets Hovedstad til Ære for »Maria, St. Olaf, St. Sunniva og alle Helgener«.[1] Paa Bergefarernes Stol udenfor deres Kapel i Mariakirken kan man endnu se ham afbildet i kongeligt Skrud søndertrædende Dragen. Det var dette Kapel, hvor i sin Tid en Fane var ophængt til Minde om et Par hanseatiske Kjøbmandsskibes Seir i Nærheden af Mandal over Sørøveren Martin Pechlin.[2] Sandsynligvis stammede ogsaa fra det samme Kapel et Billede af Christus, Maria og St. Olaf, der beskrives som usædvanlig skjønt og fuldendt, og som i det attende Aarhundrede skjænkedes til Kirken i Neustadt i Meklenburg.[3] En Bygning ved Wacknitz (Biflod til Trave), der tjente de lybekske Patricier til Festlocale og ødelagdes i Wullenwebers Tid, hed Olavsburg,[4] et Navn, der vel neppe kan hidrøre fra nogen anden Olaf end Norges Helgen. Den mærkelige Omtale af Olaf i det Lybekske Passionale have vi allerede omtalt. Ogsaa Bremen havde et Alter for St. Olaf, der sandsynligvis ligeledes er blevet til i senere Tid formedelst Hanseaternes Norgesreiser.[5] Til Rostock forplantede Nord-
