Side:Norske helegener.djvu/74

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

for de hanseatiske Søfarende i Almindelighed. I de hanseatiske Legender, hvormed vi senere skulle gjøre Bekjendtskab, tillægges der ham betegnende nok Fortjenesten af at have ført Sild og anden Fisk til Kysterne, ja han skulde endog i sin Pinestund særlig have bedet til Gud for den reisende Kjøbmand. Bergefarerne i Lübeck stiftede 1401 en Vicarie i Mariakirken i denne Hanseforbundets Hovedstad til Ære for »Maria, St. Olaf, St. Sunniva og alle Helgener«.[1] Paa Bergefarernes Stol udenfor deres Kapel i Mariakirken kan man endnu se ham afbildet i kongeligt Skrud søndertrædende Dragen. Det var dette Kapel, hvor i sin Tid en Fane var ophængt til Minde om et Par hanseatiske Kjøbmandsskibes Seir i Nærheden af Mandal over Sørøveren Martin Pechlin.[2] Sandsynligvis stammede ogsaa fra det samme Kapel et Billede af Christus, Maria og St. Olaf, der beskrives som usædvanlig skjønt og fuldendt, og som i det attende Aarhundrede skjænkedes til Kirken i Neustadt i Meklenburg.[3] En Bygning ved Wacknitz (Biflod til Trave), der tjente de lybekske Patricier til Festlocale og ødelagdes i Wullenwebers Tid, hed Olavsburg,[4] et Navn, der vel neppe kan hidrøre fra nogen anden Olaf end Norges Helgen. Den mærkelige Omtale af Olaf i det Lybekske Passionale have vi allerede omtalt. Ogsaa Bremen havde et Alter for St. Olaf, der sandsynligvis ligeledes er blevet til i senere Tid formedelst Hanseaternes Norgesreiser.[5] Til Rostock forplantede Nord-

  1. Urkundenbuch der Stadt Lübeck, V. S. 18.
  2. Norsk hist. Tidsskr., I. S. 484.
  3. Jahrbh. des Vereins f. Meklenb. Gesch.. XXI. S. 48.
  4. Die Sehenswürdigkeiten Lübecks, S. 34.
  5. G. Dehio, Geschichte des Erzbisthums Hamburg-Bremen bis zum