Familie og Sympathier, havde et Berøringspunkt deri, at St. Olaf var begges udkaarne Helgen.[1]
Valfarterne vedbleve fra alle tre Riger, og enkelte saadanne omtales udtrykkelig i Kilderne. Af særegen Interesse er det navnlig, at St. Birgitta gjorde en Reise til Throndhjem.[2] Den danske Ridder Jens Nilssøn af Aunsberg, der i 1404 havde gjort sig skyldig i Drab paa Adelsmanden Jens Brok, lod saaledes i denne Anledning gjøre Valfarter til St. Olaf.[3] Kong Hans’s berømte Dronning, Kirstine af Sachsen, skjænkede 1496 sin Tjener, Peder Fyrbøder, »tre Mark til Tærepenge i Guds Navn til Throndhjem«.[4] At Tilstrømningen af fromme Besøgende endnu har været stærk i den næstsidste Erkebiskops, Erik Valkendorfs, Tid, fremgaar af flere Vidnesbyrd. Svenske kom i Mængdevis over Fjeldet, og Erkebispen, dengang endnu i den bedste Forstaaelse med Christiern II., benyttede sig i Aarene 1516–17 heraf til at udbrede Breve i Sverige, der gik
- ↑ For Henrik Krummedikes Vedkommende er dette noksom bekjendt af den store Mængde Breve, der ere levnede fra ham; med Hensyn til Hr. Knut sees det bl a. af Styffes Bidrag till Skandinaviens Historia, IV S. 330.
- ↑ Ex magna quoque, qua ad sanctum Olaum regem devotione afficiebatur, quum adhuc in Svecia foret, ad Norvegiæ regnum per dietas XXX, quamquam et pro nunc plures utique haberet equos, quos ascendere potuisset, per pedes deambulavit, ut illius sanctissimum corpus adoraret. Acta Sanctorum, Mens. Octobris, Tom. IV. Ed. 2. Bruxellis 1856, p. 508. Cfr. ibid. p. 398, hvor Dagsreiserne angives til 36.
- ↑ Konrad Barner, Familien Rosenkrantz’s Historie, I. S. 83. Historiskt Bibliothek, utg. af Carl Silfverstolpe. I. (1875), S. 24. Mærkelig nok regnes Olaf i dette danske Brev til Helgener »indenlands«.
- ↑ Nordisk Tidsskrift for Historie o. s. v., udg. af Chr. Molbech. I. S. 449.
