til Christiern II. fra en betroet Tjener. Det heder saaledes: »Item, kjæreste naadige Herre, den hellige Herre. Helge Oleff, skal visselig bede for Eders Naade, for den store Gudstjeneste, Gud til Lov, hannem sker i Eders Naades Capel paa Kjøbenhavn. Her sker Gud og hannem mere Hæder og Vørdning en Vika, end før paa Borgholm i ti Aar. Hans Leverne, Jertegn og Miracula ere paa Øland i Gesløse, og tror hans Penninge med. Det burde være her hos Helligdommen. Jeg ser her stor Besøgning til hans Helligdom hver Dag.«[1]
Ligesom Kongehuset var fremmed, saaledes indblandedes ogsaa flere og flere unorske og unordiske Elementer i vort Lands Adel, men ogsaa disse indvandrede Slægter lod det ikke mangle paa Devotion ligeoverfor Olaf. Idetmindste to af de tydske Indvandrere, som i det femtende Aarhundrede indgiftedes i Norge, opkaldte sine, som det synes, eneste Sønner efter Landshelgenen, thi i deres Hustruers Familier vides dette Navn dengang ikke at forekomme, og disse Opkaldelser have da udentvivl havt til Hensigt at betegne sønnerne desto tydeligere som Nordmænd. Vi sigte her til den svenske Tydsker Hr. Herman Molteke til Thorn (gift med Borghild Agmundsdatter Bolt) og Pommeraneren Markvard Buk til Brynla (gift med Sigrid Nikulasdatter Galle). De to bitre Fiender. Hr. Knut Alfssøn og Hr. Henrik Krummedike, begge kun halve Nordmænd af
- ↑ Brevet findes i det danske Geheimearchiv i Pakken »Polen 1419–1519«. Det er kun et Concept, og Brevskriverens Navn er ubekjendt, kun sees det, at han maa være en svensk i Christierns Tjeneste. Om dette Capel paa Kjøbenhavns Slot se forøvrigt H. Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen, Kbhn. 1859–1863, S. 167 fgg.
