i hver Uge skulde der synges Messe for dette Olafs Alter. Af denne udvortes Hellighed og Overtro er det kommet saavidt, at mange Pilegrime ere indkomne fra Halland, Blekinge, Sverige og andre Lande med Øxne, Kjør og andre store Gaver for at bekomme denne Afguds Aflad og Helligdom. Og af disse Gaver og Ofre havde Præsten her i Sognet en aarlig vis Hjelp (en Oxe og en Ko) til sin Underholdning og Føde. Og naar Afladsdagene vare forhaanden, da kom der saa megen fremmed Almue hid til Hallerød, at Præsten maatte sige Messe for dem paa Kirkegaarden.«[1]
Paa Bornholm og i Helsingør bære endnu Kirker St. Olafs Navn, i Hjørring havde han en Kirke,[2] i Aarhus havde han 1426 et Sogn,[3] ligesom vistnok i Roskilde, hvor en Gade bar hans Navn.[4] I Kjøbenhavn møde vi flere Vidnesbyrd om Olafs Dyrkelse, navnlig i Katholicismens senere Tider. Saaledes indviedes i 1509 af Oslobispen Anders Mus paa den roskildske Biskops Vegne St. Nicolai berømte Sognekirke i Kjøbenhavn til Nicolaus, det hellige Kors og St. Olaf,[5] i Frue Kirke havde Raadmanden Laurens Nielsen Vinnere, en Mand, der med hele sin Familie viste Kirken stor Kjærlighed, i Aaret 1423 stiftet et Alter for St. Olaf og St. Gjertrud, der fik sin Plads i Vor Frue Kapel,[6] og St. Jør-
- ↑ M. Weibull i Samlingar till Skånes historia, fornkunskap och beskrifning, 1873, S. 75–77.
- ↑ D. H. Wulff, Statistiske Bidrag til Vendelbo Stifts Historie, Aalborg 1872–1874. S. 119.
- ↑ Scr. Rer. Dan. VI. p. 505.
- ↑ Regesta Dipl. Dan. I. S. 381 (26 Juni 1415).
- ↑ H. Rørdam, Kjøbenhavns Kirkers og Klostres Historie. Kbhvn. 1859–1863, S. 245.
- ↑ Sammesteds S. 178 fgg.
