over England til Norge og der have været Olafs Kapellan, men siden have begivet sig til Danmark.[1] Og om den hellige Anders i Slagelse berettes, at han efter Hjemkomsten fra sin vidunderlige Nattefærd fra Joppe til Slagelse drog afsted først til Compostella og derfra til St. Olaf i Norge.[2]
Et Par af Olafs ældre Mirakellegender henføres ogsaa til Danmark. Der var, heder det, en Greve i Landet, en ond Mand, som hverken frygtede Gud eller Mennesker. Denne havde en Tjenestepige fra Thrøndelagen, der troede fast paa den hellige Kong Olaf, men Greven kaldte ødet hele Tant og Paafund. Saa kom den Dag, da den hellige Konge havde ladet sit Liv, men Greven vilde ikke høre om nogen Helg og bød sin Pige at ilde Ovnen for at bage Brød. Hun turde ikke andet gjøre, men græd og bad til Olaf, at han vilde hevne saadan Ugudelighed. Og se, strax blev Greven blind paa begge sine Øine, og Brødene bleve alle til Sten, og af disse Stene kom siden nogle til Domkirken iThrondhjem. »Og siden den Tid har man holdt Olafsmessen i Danmark.«[3] Flere andre Træk af
- ↑ Pontoppidans Annales Eccl. Dan. I. p. 194.
- ↑ Dänische Bibliothek, Drittes Stück, Copenh. 1739, S. 151. E. Schebel har (i sit Skrift: De danske Helgene, Kbhvn. 1869, S. 163) misforstaaet Legenden, naar han fortæller, at Anders besøgte Compostella og Throndhjem i den samme Nat, som han flyttedes hjem fra Joppe.
- ↑ Denne Legende hører til de hyppigst forekommende og findes saaledes i Olafs Saga, udg. 1849 af Keyser og Unger, S. 78, i det Lybekske Passionale (Scr. R. Dan. II. p. 538–539), endvidere (i en noget forandret Skikkelse) i Einar Skulessøns Geisli (v. 32), og endelig i den af Munch og Unger udgivne større Olafs Saga, cap. 106, samt i Heilagra Manna Søgur, II. S. 175. I Breviarium Slesvi-
