paa den østlige Kyst af Øen. Her vises endnu St. Olafs Holme, nu en Halvø, og Levninger af en Kirke, forhen St. Olafs Kapel.[1] I Kirkeby skal Olaf have opført et stort Stenhus, hvor Sagnet siden paaviste hans Seng, Stol o. s. v.[2] I Visby fandtes en herlig Kirke for Olaf, som det siges bygget paa Foranstaltning af Kong Erik Eiegod paa hans Tog til det hellige Land. Levninger af den findes endnu.
Medens Knud Konge i det store blev Norge uvedkommende, og man neppe kan finde andre Spor til hans Dyrkelse her, end at Brønø Kirke i Nordland var ham indviet, at der havdes Relikvier af ham i St. Svithuns Kirke i Stavanger,[3] og at der 1497 stiftedes et Alter og en Præbende i Throndhjem for ham i Forening med Olaf og Erik (præbenda trium patronorum),[4] indtog, som antydet, Olaf en fremragende Helgenstilling i Danmark og det lige fra sin Død af og indtil Reformationen.
Dette fremtræder strax derved, at Legenderne betegne to af Danmarks mindre Helgener som Olafsdyrkere, ja den ene endog som en Tjener af Olaf. Om St. Tøger (Theocarus), der dyrkedes i Vestervig, heder det, at han fra sit Fødeland. Thüringen, skal være kommen
- ↑ Lemke, Visby Stifts Herdaminne, S. 159
- ↑ Strelow, Cronica Guthilandorum, Kbhvn. 1633, S. 129 flg. Se ogsaa P. A. Säve: Några ord om konung Olof Haraldssons uppträdande på Gotland, i Sv. Fornminnesföreningens Tidskrift, II. S. 247–265.
- ↑ Dipl. Norv. V. S. 703.
- ↑ Dipl. Norv. IV. S. 789. Den stiftedes af Fru Inger Erlandsdatter (af Losne-Ætten) for hendes anden, af de søndmørske Bønder dræbte Mands, Arald Kanes, Sjel, og inddroges efter Reformationen af hendes Arving Erik Rosenkrands. (Norske Rigs-Registranter, I. S. 291, 293).
