ere forøvrigt temmelig uklare, dog synes, som rimeligt kunde være, den upsalske Erkestol at have seiret, skjønt Pilegrimsfarterne til Nidaros fremdeles vedbleve hyppigen at finde Sted.[1] Vi have ogsaa under Beskrivelsen af disse havt rig Anledning til at paapege, at de lige til den senere Tid have efterladt sig Minder hos den svenske Almue.
Som nogle af de utallige Beviser paa Olafs Dyrkelse rundt om i Sverige ogsaa udenfor Rigets Moderkirke i Upsala kan anføres, at Norrköpings egentlige Stadskirke var St. Olaf helliget,[2] i Tiundaland var der et St. Olafs Sogn,[3] i Lødøse havde han en Kirke,[4] i Åbo og Strengnes vare Dominikanerklostre og i Skara et Franciscanerkloster indviet til ham,[5] ogsaa i Enköping havde han sit Kloster,[6] og paa Åland maa han i særegen Grad have været dyrket, siden øens Sigil var prydet med hans Billede og havde Omskriften: »S. Terre Alandie et S. Olavi regis«.[7]
I særegen Grad blev St. Olafs Minde holdt i Ære paa Øen Gotland eller Gulland. Herhen var han selv kommen, dengang han fra Gardarike drog til Sverige, og her skal han virkelig have udrettet meget til Christendommens Udbredelse, var paa en Maade bleven Øens Apostel. Han skal have landet i Havnen Akrgarn
- ↑ Dipl. Norv. I. S. 189 og III. S. 192–196; cfr. Keyser, Den norske Kirkes Historie, II. S. 295–296, og Suhms Historie af Danmark, XIII. S. 115.
- ↑ Styffe, Skandinavien under Unionstiden, S. 186.
- ↑ Sammesteds S. 258.
- ↑ Sammesteds S. 103 og Dipl. Norv. IV. S. 170 (Aar 1330).
- ↑ Styffe, l. c., S. 310, 211, 103.
- ↑ Sammesteds S. 261.
- ↑ Sammesteds S. 308.
