Olafs Dyrkelse udenfor Norge i den tidligere Middelalder. Han bliver en fælles-nordisk Helgen. Særlig er hans Anseelse stor i Sverige. Beviser paa hans Dyrkelse der samt i Danmark, navnlig i Skaane. Esthland. Nordtydskland. De britiske Øer. Constantinopel. Novgorod.
Da Olaf blev erklæret for hellig i Norge, havde endnu intet af de to øvrige nordiske Riger faaet en national Helgen, allermindst en kongelig Dette maatte allerede lette hans Dyrkelse Indgang hos Broderstammeme. Hertil korn endnu, at Olaf i Livet havde været vel kjendt af disse, og at hans egen Søn snart blev Danmarks Konge. Olaf blev saaledes en fælles-nordisk Helgen og overstraaler i denne Henseende afgjort Danmarks Knud Konge og Sveriges Erik, der væsentlig kun dyrkedes i sine egne Lande. Eriks Cultus blev først indført i Norge, efterat Folkungerne havde besteget dets Throne,[1] og Knud er ikke engang anført i det throndhjemske Missale, uagtet Norge, da dette udkom (1519), havde været forenet med Danmark i henved halvandet Aarhundrede.
- ↑ Dipl. Norv. I. S. 221 og II. S. 298.
