der.[1] For et af disse Gilder, nemlig det i Tysnes, er den interessante Gildeskraa af 1390 endnu bevaret i Original.[2] Man ser heraf, at den aarlige Sammenkomst fandt Sted paa St. Olafs første Helligdag og vedvarede, »saalænge Gildesbrødrene fandt for godt og Mungaat var tilovers«. St. Olafs Minne skulde drikkes og enhver Broder og Søster forrette sin Andagt ved hans Billede under Mulkt af en lybsk Penning, o. s. v. Denne Maade at vise St. Olaf Ære er paa en Maade gjenoptaget i senere Tider, idet forskjellige Klubber have taget Navn efter ham i flere af vore Byer, ligesom ogsaa en Frimurerloge i Hovedstaden har kaldt sig efter ham.
Ogsaa Gjenstande i Naturen sattes i Forbindelse med den store Helgen og fik hans Navn. Fremfor alt var dette Tilfælde med Kilder. Hvor ubegrændset Antallet af saadanne har været, sees bedst af et Vidnesbyrd fra forrige Aarhundrede om Olafskilderne i det gamle norske Landskab Baahuslen. »Källor«, siger Professor Kalm, »skola nästan finnas öfver 100 uti Bahus-Län, som hafva Namn af St. Olofs Källa«.[3] At forsøge paa at opregne alle Olafskilder vilde derfor være ligesaa ugjørligt som unyttigt. Selvfølgelig vare mange af dem søgte som Lægedomskilder, saaledes St. Olafs Kilde
- ↑ Se Chr. Lange, De norske Klostres Historie. 2. Udg., paa flere Steder, smnlgn. ogsaa H. Hildebrand, Medeltid gillena i Sverige (Hist. Bibliothek. utg. af Carl Silfverstolpe, Ny Följd. I. S. 9).
- ↑ Det store kgl. Bibl. i Kbhvn., Ny kgl. Saml. No. 205. 8vo. min. Trykt i M. Schnabels Udkast til en Beskrivelse over Hardanger, Kbhvn. 1781, Bilag E, og i Suhms Historie af Danmark XIV. S. 588 fgg.
- ↑ Pehr Kalms Wästgötha och Bahusländska Resa, Sthlm. 1746, S. 180.
