han en Chorkaabe paa af gyldne Stykker og paa Ryggen et Billede af Guld, eftersom man maler den hellige Trefoldigheds Lignelse. St. Olafs skrin var indlukt i tvende Trækister, den ene udenover den anden, og den yderste overtrækt med Guld og sølv, hvilken Kiste 50 Mand skulde bære i Processen, og Kisterne omhængte med smaa Poser, som man lagde offeret i, og ovenpaa Kisten stod Poenitentiarius og udraabte pavens Aflad til dem, som ofrede, og fik de stundom 4 eller 5000 Mark Sølv paa en Dags Tid.« En Mængde Kors, Monstrantser, Billeder o. s. v. bares ligeledes i Processionen, og navnlig bares foran Skrinet det store sølvkors, som Olafs Søstersøn, Guttorm Ketilssøn, havde skjænket efter sin Seier over Irerkongen Margad.[1]
Det heder udtrykkeligt, at de fleste vidunderlige Helbredelser fandt Sted paa Olafsdagen.[2] Men ved siden af denne nævnes ogsaa Kirkemessen eller Aarsdagen for Kirkens Indvielse (at jafnlengð þess, er kirkja var vigð) som en stærkt besøgt og ved Jertegn udmærket Dag.[3] Vi vide ikke, naar denne Dag faldt. Paa det sted i Sagaen, hvor denne Kirkemesse omtales, er det den i Olaf Kyrres Tid opførte Christkirke, der menes, og denne Kirkemessedag er sandsynligvis senere bibeholdt for den senere Domkirke, som er en Udvidelse af den forrige og derfor neppe er bleven indviet paany.
At den Kirke, hvori St. Olaf hvilede, ophøiedes til
